AI-sensor skal afsløre risiko for hjertefejl
Noget af det, der virkelig er blevet arbejdet med, når det gælder funktionerne i smartwatch, er muligheden for at opdage hjerteproblemer eller komme med advarsler om, at der kan være noget galt med hjertet. Det er jo super, for det er ikke altid let at opdage den slags selv, og det kan hurtigt være for sent at gøre noget, når man først mærker, at alt ikke står rigtigt til.
Vi har da også hørt flere historier om, at folk er blevet reddet takket være et smartwatch, der opdagede problemerne i tide.
Se også: Priser på smartwatch
AI om håndleddet skal opdage hjertefejl i tide
Vi hilser derfor alle forbedringer og nye produkter i denne kategori velkommen, og et sådant kan være en sensor med AI, der er udviklet af forskere ved University of Utah Health og VA Salt Lake City Health Care Systems.
Sensoren skal bæres som en wearable og kan afsløre hjerteproblemer på forhånd. Dermed kan man i bedste fald spare en tur til sygehuset. Ifølge den medfølgende rapport kan sensoren afsløre problemer på et så tidligt stadie, at lægerne kan arbejde forebyggende og dermed undgå, at patienten behøver indlæggelse og måske helt undgå et sygdomsforløb.
Data fra sensoren overføres til en smartphone via Bluetooth. Derefter sendes det videre til en analyseplatform udviklet af PhysIQ, der bruger AI til at genskabe en normaltilstand. Afviger dataen fra den normaltilstand, kan det være tegn på, at noget ikke står rigtigt til og den pågældende bruger bliver informeret.
Se også: Find bedste smartwatch
80 procent nøjagtighed – hjertefejl opdaget tidligt
De test, der er udført med sensoren, har haft en nøjagtighed på 80 procent, når det gælder at forudsige behov for sygehusbesøg. Problemerne er desuden blevet opdaget på et relativt tidligt tidspunkt, gennemsnitligt 10,4 dage før patienten måtte tilbage til hospitalet.
Se også: Nyheder om AI