Amazfit 42mm GTR Mini smartwatch har 14 dages batteritid
I september kom Amazfit GTR 4, et smartwatch på 46mm med en stor, rund skærm på 1,43 tommer. Synes man, det ur er for stort, kan man i stedet vælge det helt nye Amazfit GTR Mini.
Det er lige kommet ud på EU-markedet til en pris på 130 euro, cirka 1.000 kroner.
Se også: Priser på smartwatch
Mini-smartwatch på alle leder og kanter
Mini-uret har fået sit navn takket være urkassen på 42mm, der også er både smallere og lettere med sine 9,25mm og 24,6 gram sammenlignet med henholdsvis 12,4mm og 34 gram, som gælder for den store model.
Uret passer med remme, der er 20mm brede, og har en enkel mekanisme, så man hurtigt kan skifte rem. Den rem, der følger med, er lavet i hudvenlig silikone.
Skærmen på GTR Mini er en 1,28-tommers AMOLED-skærm med 326ppi skarphed. Det er samme skarphed, som den større model.
Se også: Smartwatch til børn
14 dages batteritid på én opladning
Begge modeller har efter sigende op til 14 dages batteritid. Mini-modellen har et batteri på 280 mAh, som der tager et par timer at lade op.
Mini-uret er både mindre og billigere, men ellers kan det meget af det samme som sin storebror. Det har indbygget GPS-modtagelse med Amazfits patenterede cirkelpolariserede antenne, der forbedrer modtagelsen. Uret supporter i alt fem globale positioneringssystemer. Batteriet klarer op til 25 timers konstant GPS-tracking.
Se også: Test af smartwatch
Sport og sundhed
Uret har over 120 sportmodes, og man kan også tage uret med ud på en svømmetur takket være vandtætheden på 5 ATM. Det fitnessdata, man samler ind med uret, kan deles med Google Fit og Apple Health, samt apps som Strava, Relive og Adidas Running.
Når der gælder tracking af helbredet, kan uret overvåge puls og SpO2 døgnet rundt. Sensoren er så hurtig, at One-Tap Measuring-funktionen kan sende resultaterne inden for 15 sekunder. Søvntrackingen registrerer let, dyb og REM- søvn og holder øje med eventuelle problemer med vejrtrækningen under. Når man vågner, bliver man præsenteret for en personlig morgonstatus.
Som storebror kører GTR Mini ZeppOS 2.0 med support af tredjepartapps. Man kan lægge medlems- og clubkort ind via Zepp-appen og skabe smarte genvejswidgets, så man hurtigt kan se vigtig information som huskeliste og alarm. Notifikationer fra telefonen dukker selvfølgelig også op på uret. Opkald kan man dog ikke tage via uret, for der er hverken højtaler eller mikrofon med.
Se også: Nyheder om smartwatch