Apple er også på vej med et billigere mixed reality-headset
Apple lancerer det meget omtalte mixed reality-headset i premiumklassen en gang i løbet af 2023 – det forventer vi i hvert fald – og måske det kan ske inden udgangen af 1. kvartal.
Prisen siges at være vanvittige 3.000 dollars, altså godt over 20.000 kroner, men nu meddeler The Information, at Apple også er på vej med en variant af headsettet til en mere overkommelig pris.
Se også: De bedste VR-headset
Pris på 10.000 kroner for Apples billige MR-headset
Prisen for det headset ligger mere i nærheden af det, et Meta Quest Pro i dag koster, nemlig 1.500 dollars. Godt 10.000 kroner er naturligvis stadig mange penge, men det er trods alt billigere.
Bloomberg har også nyt om headsettet, og de fortæller, at størstedelen af Apple Technology Development Group arbejder på de to enheder, og at den billigere variant kan komme på markedet i 2024.
Apple Reality Pro forventes at have interne skærme på 4K til hvert øje, masser af kameraer, der vender ud af og en H2 trådløs chip, så de hurtigt kan kobles sammen med AirPods.
Intet af dette er formentlig med i det billigere headset, hvor man i stedet må være uden eller nøjes med mindre imponerende specifikationer.
Se også: Billig bredbånd
Arbejder på eget chipset til VR og AR
Tidligere på måneden hørte vi, at Apple gerne vil ud af afhængigheden af Qualcomm og Broadcoms chips og i stedet er i gang med at udvikle en egen alt-i-et chip til Wi-Fi, Bluetooth og cellulær forbindelse.
Alle disse projekter har betydet, at Apple har sat planerne om et par augmented reality-briller på pause, og det er uvist hvornår, de planer støves af igen.
Se også: Nyheder om VR og AR