WatchOS 5: Funktioner brugerne vil have

Der er plads til mange forbedringer og nyheder i watchOS 5 til Apple Watch. Her er nogle af dem, brugerne efterspørger.

WatchOS 5: Funktioner brugerne vil have

Der er ikke længe til Apples Worldwide Developers Conference (WWDC 2018), så det flyver rundt med rygter. Vi har allerede hørt en del om, hvad der kan forventes at være i iOS 12 og macOS 10.14-opdateringerne, men vi har faktisk intet hørt om den kommende opdatering af WatchOS, der er den femte generation af det system.

Så vi ved med andre ord ikke, hvad vi skal forvente. Det forhindrer os dog ikke i at drømme. Derfor har MacRumors-læsere fået lov til at komme med ønsker for den kommende opdatering. Her under er nogle ønsker på deres liste.

Se også: Sammenlign priser på Apple Watch

 

Funktion i ønsker at se i watchOS 5

Live skridttælling
En læser har et ønske om, at Apple lægger en funktion ind, så man kan se det antal skridt, man tager i løbet af dagen i stedet for blot at kunne se, at man har bevæget sig et antal minutter eller kalorier, man har forbrændt.

Urskiver fra trejde-part
Det var et ønske fra mange læsere. Hidtil har Apple kun givet mulighed for at bruge selskabets egne urskiver på Apple Watch-urene, så de selv kan kontrollere det hele. Det, læserne har bedt om denne gang, er en butik, hvor man kan vælge mellem mange forskellige urskiver, også fra tredjepartsudviklere.

Forbedringer af Activity-appen
Activity-appen er en hård træningspartner. Hver dag skal man opfylde sine mål for at holde et ”streak” kørende. Det er ikke altid hverken let eller muligt og brugerne på MacRumors kunne godt tænke sig mulighed for at lægge hviledage ind.

Forbedringer af Workout-appen
Brugerne vil også gerne have forbedringer af Workout-appen. En bruger næver Strava som forbillede, altså med mere statistik, historik, bedste præstation og den slags.

En anden foreslår en funktion, hvor appen selv opdager, at man er gået i gang med motion eller træning og ikke skal startes manuelt.

Se også: Anmeldelse af Apple Watch 3 4G

 

Podcasts
Et ønske, mange har, er, at WatchOS får sin egen Podcast app, så man kan lytte til podcasts.

Notifikationer også når uret ikke er på
En bruger har et ønske om, at Apple Watch også skal kunne modtage notifikationer, når man ikke har det på. Notifikationerne skal altså dukke op, men at der også er en indikation af, at de er modtaget, mens man ikke havde uret på.

Out of reach-notifikationer
Når uret et kommet for langt væk fra sin iPhone, er det ikke noget, det giver besked om. Det vil brugerne gerne have lavet om på, så man får besked, når der ikke er forbindelse og samtidig bliver mindet om, at man har glemt sin telefon.

Søvn-tracking
Apple synes jo, at man skal lade sit ur op om natten, så det kan være svært at få dem til at indføre søvn-tracking, men det er et ønske fra brugerne. Det kræver dog en væsentlig forbedring af batteritiden.

Always-on display
Det er noget, der går ud over batteritiden, men det er alligevel et ønske fra mange brugere, at Apple Watch får Alyway-on skærm. Apple Watch er designet til at tænde skærmen, når man løfter på armen, men det ville i mange situationer være rart altid at kunne se, hvad der er på skærmen.

Bedre helbredsanalyse og -forslag
Et forslag fra en MacRumor-bruger er, at Apple i bedre grad udnytter den helbredsinformation, der indsamles med uret. Det kunne være i form af forslag og coaching af urets ejer, men også en dybere analyse af helbredet.

Har du nogle ønsker til watchOS 5, så skriv gerne en kommentar herunder.

Se også: Guide til watchOS 5

Opdateringer på sagen

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. katrine kunne ikke lade sagen ligge. Efterfølgende d. 7/5/2018 bragte vi artiklen Analytiker: Apple har solgt 46 millioner ure – Næste artikel om temaet finder du her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..