Apple sælger godt af sine smartwatches – altså de ældre
Det estimeres, at Apple solgte 4,2 millioner Apple Watches i tredje kvartal af 2018, hvis man skal tro salgsdata for wearables, der i dag blev offentliggjort af IDC.
Apple solgte 54 procent flere Apple Watch
Det betyder en stigning i antal solgte Apple Watches på 54 procent i forhold til året før. I tredje kvartal af 2017 menes Apple at have solgt 2,7 millioner Apple Watches. Den store stigning var dog ikke nok til at Apple overtog pladsen som den førende inden for wearables.
Nummer et ligger Xiaomi. Det estimeres, at Xiaomi solgte 6,9 millioner wearables i samme kvartal, hvilket giver dem 21,5 procent af markedet. Apple har 13,1 procent i markedsandel. Nummer tre på listen er Fitbit med et estimeret salg på 3,5 millioner enheder.
De wearables, IDC måler, er blandt andet fitness trackers og smartwatches. Det samlede salg landede i tredje kvartal på 32 millioner enheder, hvilket er en stigning på 21,7 procent i forhold til året før. I Asien steg salget, mens det faldt en smule i USA.
Se også: Priser på smartwatch
Køberne vil have Apple Watch 3
Når det gælder Apple Watch specifikt, er tallene estimerede, fordi Apple ikke deler salgstal. I Apples regnskaber havner Apple Watch under ”Andet”-kategorien, hvor også AirPods, Apple TV, HomePod og den slags enheder ligger.
Ifølge IDC er kunderne mere interesserede i det billigere Apple Watch Series 3, end det nyere og dyrere Apple Watch Series 4. De estimerer, at Series 4 kun står for 20 procent af det samlede salg af Apple Watch.
I sin rapport skriver IDC, at det trods alle de nye funktioner i Apple Watch Series 4, som sundhedsfunktioner, men også et nyt design, ikke er det ur, der lokker de fleste kunder. At Apple Watch Series 3 er en hel del billigere, vejer tilsyneladende tungere.
Se også: Guide til de bedste smartwatch
Tim Cook har også berettet om massivt vækst
Selvom Apple ikke offentliggør salgstal for Apple Watch, fortalte Tim Cook ved den seneste regnskabsredegørelse, der netop omhandlede tredje kvartal af 2018, at Apples wearables havde solgt rekordgodt omsætningsmæssigt. Over 50 procents vækst, meddelte han.
Se også: Nyheder om Apple Watch
Historiens videre kronologi
Vi følger op med den seneste udvikling om temaet. katrine har bragt sagen videre. 6/6/2018 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med nyheden Stadig intet nyt om AirPower – Apples trådløse oplader – Den videre historie kan du læse her. Se også seneste nyt om tematikken her..