Apple udvikler TWS Beats Studio Buds helt uden stilk
Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at Apple er i gang med at udvikle et par TWS earbuds – altså headset helt uden ledninger. AirPods-serien er yderst populær, og det er kun naturligt, at Apple gerne vil holde udbuddet opdateret. Men denne gang er der ikke tale om et par AirPods, i stedet er der tale om Beats Studio Buds.
Beats Studio Buds – uden stilk
Derimod er det earbuds under mærket Beats. For dem, der ved, at Apple ejer Beats-mærket, er det måske heller ikke så overraskende, men når man vel kigger lidt nærmere på dem, kan man blive taget lidt på sengen.
De går under navnet Beats Studio Buds, og de ligner egentlig de fleste andre TWS earbuds på markedet, bare ikke nogen af dem, Apple laver.
Der er intet ved dem, der fører tankerne til AirPods. Der er for det første ingen stilk på dem, det er rent klassisk design med et stort Beats ”b”, så der er tydeligt for alle, hvilket mærke der er tale om. Alt dette er helt typisk for Beats-produkter og formentlig en stor del af årsagen til deres popularitet.
Se også: Billige TWS headsets
Apple står selv bag lækket
Interessant nok er det Apple selv, der står bag de lækkede oplysninger om Studio Buds, for billederne lå i de iOS 14.6 og tvOS 14,6 betaer, Apple for nylig sendte ud. Meget mere officielt end det bliver det ikke inden en egentlig lancering.
Det er uvist, hvornår vi kan forvente at se dem på hylderne, men med tanke på, at de ligger i en beta af en softwareversion, kan der ikke gå længe. Et bud er efter lanceringen af iOS 14.6.
Samtidig er det interessant, at den næste generation af AirPods Pro siges at have et lignende design og også skippe den karakteristiske Apple-stilk helt.
Se også: Nyheder om headset