Apple gør for alvor ondt på schweiziske urproducenter
Flere og flere af os vælger et smartwatch at sætte på håndleddet, og det kan de schweiziske urproducenter mærke, fortæller UBS. Mandag meddelte analytikere fra UBS, at Apple Watch har overhalet alle de schweiziske mærker undtagen Rolex.
Der er dog især et mærke, dette kan ramme voldsomt, nemlig Swatch.
Se også: Sammenlign priser på smartwatch
Lavere priser trækker status ned
Mange af urproducenterne har forstået, at wearables er fremtiden, men de lader ikke til at være så vilde med at kaste ud i sådan et eventyr. Hovedårsagen til dette er formentlig, at de i så fald vil være afhængige af forskellige teknikselskaber, der vil skulle levere de mikroprocessorer, der erstatter de mekaniske dele.
Samtidig vil priserne på smartwatches være nødt til at være lavere end de priser, producenterne har på deres traditionelle ure, hvilket kan være med til at trække deres status ned. Det kan blive rigtigt svært for den traditionelle urindustri, efterhånden som smartwatches bliver bedre og mere udbredt, mener UBS.
De estimerer, at wearablesmarkedet er oppe på 30-40 milllioner enheder, hvor den samlede schweiziske urindustri ligger på omkring 28 millioner.
Se også: Test af smartwatch
Swatch kan blive særligt hårdt ramt
Særligt hårdt kan dette altså blive for Swatch, vurderer UBS, da Swatch i højere grad end mange af de andre urproducenter satser på de billigere segmenter af ure. Det største problem lader til at være Kina, hvor en voksende middelklasse har haft stor betydning for mærker som Tissot og Longines. Går middelklassen i stedet over til Apple Watch, kan det blive en tikkende bombe under mellemsegmentet af traditionelle ure, lyder vurderingen.
Tidligere har vi hørt rygter om et smartwatch fra Swatch, der skulle komme på markedet i slutningen af 2018. Det ryk har amerikanske Fossil allerede gjort, men salget er stadig faldet, og regnskaberne for første kvartal viste et lavere salg end forventet. Den administrerende direktør for Fossil, Kosta Kartsotis har udtalt, at urindustrien er ved at ændre sig markant. Salget af traditionelle ure var som højest lige inden, det første Apple Watch kom på gaden i første halvår af 2015.
Se også: Guide til de bedste smartwatch
Dette kan redde traditionelle urproducenter
Det, der kan redde urproducenterne, er, at deres produkter også ses som smykker, og derfor også har en anden værdi for ejeren. Et smartwatch er mere et forbrugerprodukt, som man vil skifte ud, når batteriet ikke længere rækker, eller producenten ikke opdaterer enheden længere.
Men ind til videre må de traditionelle urproducenter se til, mens deres salg falder.
Se også: Nyheder om smartwatch
Det sidste nye i fortællingen
Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. Allerede d. 6/6/2017 bragte vi nyt i sagen med et indlæg med tematikken Gik du glip af WWDC 2017? Her er nyhederne – Forstættelsen om temaet kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her..