EKG-app og notifikation ved uregelmæssig hjerterytme klar i Danmark til Apple Watch
Fra i dag bliver EKG-appen på Apple Watch Series 4, hvor man kan tage et elektrokardiogram direkte på håndleddet og måle hjerterytmen på netop det tidspunkt, hvor man oplever symptomer som et hurtigt eller oversprunget hjerteslag, tilgængelig i Danmark. Det sker via opdateringen watchOS 5.2.
Funktionen er nu tilgængelig i 19 europæiske lande og det altså inklusiv Danmark.
Se også: Priser på smartwatch
EKG på Apple Watch 4 klar i Danmark
EKG-appen og notifikation ved uregelmæssig hjerterytme er nemlig blevet CE-mærket og godkendt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Notifikationsfunktionen ved uregelmæssig hjerterytme på Apple Watch kan nu også med mellemrum kontrollere hjerterytmer i baggrunden og sende en notifikation, hvis den identificerer en uregelmæssig hjerterytme, der kunne være atrieflimren (AFib). AFib er den mest almindelige form for uregelmæssig hjerterytme. Hvis AFib ikke bliver behandlet, er det en af de mest udbredte lidelser, der kan resultere i slagtilfælde – den næsthyppigste dødsårsag i verden, ifølge Apple.
“Apple Watch har hjulpet så mange mennesker over hele verden, og vi er stolte over, at det er blevet en så vigtig del af vores kunders liv,” siger Jeff Williams, Apples Chief Operating Officer. “Med lanceringen af disse hjertefunktioner går Apple Watch skridtet videre for at give folk flere oplysninger om deres helbred.”
Se også: Bedste smartwatch
Sådan fungerer AKG på Apple Watch 4
Nye elektroder, der er indbygget i bagsidekrystallen, og Digital Crown på Apple Watch Series 4, samarbejder med EKG-appen for at give kunderne mulighed for at tage et EKG, der minder om en 1-punkts aflæsning.
Hvis brugerne vil lave en EKG-måling på et hvilket som helst tidspunkt eller efter en notifikation ved uregelmæssig hjerterytme, åbner de den nye EKG-app på Apple Watch Series 4 og holder fingeren på Digital Crown. Når brugeren berører Digital Crown, sluttes kredsløbet, og elektriske signaler fra hjertet måles. Efter 30 sekunder klassificeres hjerterytmen som enten atrieflimren, sinusrytme eller ikke-entydig.
Alle målinger, de tilknyttede klassificeringer og eventuelle registrerede symptomer gemmes i appen Sundhed på iPhone. Brugerne kan efterfølgende vise en PDF med resultaterne til deres læge.
Se også: Nyheder om smartwatch
Fortsættelsen:
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 22/3/2019 fulgte vi op med en artikel med fokus på Apple Watch Series 4 med eSIM og 4G er nu tilgængelig hos Telia og Telenor – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..