Apple Watch kan få Micro LED-skærm i 2020

For seks år siden blev det første gang nævnt, at Apple Watch ville få Micro LED-skærm - nu tyder noget på, at det kan ske i 2020.

Apple Watch kan få Micro LED-skærm i 2020

2020 kan blive et innovationens år for Apple. For det første forventes det, at selskabet kommer med sin første 5G-telefon i 2020, og nu går der rygter om, at Apple Watch kan få Micro LED-skærm til næste år.

 

Micro LED-skærm i Apple Watch

Efter sigende er Apple ved at forhandle sig frem til en aftale med to producenter fra Taiwan, der skal levere Micro LED-skærme til Apples smartwatches. De to udvalgte selskaber skal være Yu Chang, der producerer Micro LED-processorer, og Sui Bao, der samler skærme. De to selskaber har tidligere arbejdet med Micro LED-produkter for Samsung, produkter der også siges at komme på markedet i 2020.

Yu Chang har ikke kommenteret rygtet, men Sui Bao har overfor Economic Daily News fortalt, at produktionslinjen er klar, og at de ligger i forhandlinger med amerikanske producenter af smartwatches. Apple bliver naturligvis ikke nævnt specifikt.

Se også: Priser på Apple Watch

 

Blev nævnt for seks år siden

En produktion af Micro LED-skærme er ikke noget, der klares over en nat, så stemmer rygtet, er det meget muligt, at det kommende Apple Watch med sådan en skærm først kommer i efteråret 2020. I så fald er det seks år efter, det første gang blev nævnt, at Apple ville sætte Micro LED-skærme i sine wearables. Bedre sent end aldrig, som man siger.

Se også: Nyheder om Apple Watch

Mere nyt om temaet

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. katrine fortsatte fortællingen. 18/6/2019 tunede vi igen ind på emnet med nyheden om Glukose-tracker kan være på vej til Apple Watch – Den videre beretning kan læses her. Få også seneste nyt om emnet her.