Apple Watch kan måle din kondition og VO2 max hele tiden
Apple udvider udbuddet af sundhedsrelaterede målinger, der kan foretages med Apple Watch. Fra og med nu kan Sundhed-appen klassificere brugerne i klasser alt efter i hvor god form, man måles til at være. Enten, god, over gennemsnit, under gennemsnit eller dårlig. Ligger man i den lave ende, giver appen en besked om det.
Få at vide om du er i god eller dårlig form med Apple Watch
Uret måler brugerens kondition ved hjælp af VO2 max. VO2 max er den mængde ilt, kroppen bruger på en bevægelse eller øvelse. Apple Watch målte allerede gennemsnitlig og top VO2 max for brugerne under træning, men med opdateringen kan man også få målt VO2 resten af tiden og ikke kun under træning.
Apple fortæller, at uret måler lavere niveauer af VO2 max ved at bruge sensorer som hjertefrekvens-måleren og accelerometeret. Normalt beregnes VO2 max med specielt udstyr i et laboratorie, mens personen motionerer på et løbebånd eller lignende.
Apples chief operating officer, Jeff Williams, skriver i en pressemeddelelse: ”Apple Watch giver ny estimater på lav kondition fra klinikker og direkte til brugerens håndled, så folk får bedre indblik i, hvordan de kan forbedre deres helbred i det lange løb gennem daglig aktivitet.”
Se også: Hvad koster Apple Watch?
Kan ikke måle lige så præcis som rigtig måleudstyr
Det er uden tvivl enklere og hurtigere at have et ur på håndleddet end at tage ind til et laboratorie, men det er formentligt ikke lige så præcise målinger. Undersøgelser, der har sammenlignet smartwatches fra Garmin og Polar med typiske laboratorietests, er kommet frem til, at urene som oftest måler 5 procent ved siden af.
Apple har ikke meldt noget ud om, hvor præcist uret skal måle i forhold til traditionelle, kliniske metoder til at måle VO2 max.
Se også: Dette skal du vide om smartwatch
Redaktionen har mere til sagen
Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 7/12/2020 gik redaktionen videre med en ny vinkel på Wristcam: Det første Apple Watch-kamera er her – Historien kan læses her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..