Apple Watch kommer tidligere til Europa end først forventet
Det er ved at være et tre måneder siden, at Apple lancerede Apple Watch. Den gang blev det oplyst, at Apple Watch salgsstart kunne være i starten af 2015, måske allerede i løbet af januar, men siden er der kommet andre oplysninger fra flere sider – dog ikke fra officiel side fra Apple.
Analytikere og tech-sites har ment at vide, at vi kue risikere at komme helt hen i marts eller april, inden Apple Watch ville være klar til salg.
Se også: Bedste pris på iPhone 6 Plus.
På linje med USA
Nu har en lille ændring i beskrivelsen af, hvornår uret kan komme til Europa fået flere medier til at spekulere i, at det er lige på trapperne.
Fra at skulle blive ’tilgængelig i 2015’ er ordlyden ændret til ’starten af 2015’ i en række europæiske lande. Det gælder i første omgang England, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien. Det betyder, at vi kan forvente at se Apple Watch i disse lande på samme tid som i USA.
Det bliver spændende at se, hvornår Apple Watch kan købes officielt i Danmark. Når der kommer nye iPhones ud på markedet, plejer netop lande som England, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien at kunne sælge de nye iPhones cirka en uge tidligere end i Danmark, men da der er tale om et helt nyt produkt fra Apples side, vil det være for usikkert at tro, at vi kan holde os til samme tendens for Apple Watch.
Se også: Sammenlign priser på billig mobilabonnement.
Udviklerkit og pris
Apple har tidligere været ud med et udviklerkit, der dog kun har begrænsede muligheder for udviklerne – det er endnu ikke muligt at udvikle dedikerede apps til Apple Watch, det kan kun være apps, der fungerer sammen med for en iPhone.
Prisen for Apple Watch skulle lande på cirka 349 dollar og omregnet til danske priser kan vi regne med en dansk pris på omkring 2.500 kroner.
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 2/1/2015 vinklede vi sagen videre med en artikel der tunede ind på Investor: Apple Watch vil floppe – Artiklen kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken her.