Apple Watch Series 7 på hylderne 15. oktober
Da Apple præsenterede Apple Watch Series 7 lød der et vagt “senere på efteråret”, når det kom til spørgsmålet om, hvornår urene skulle komme på hylderne. Uret blev altså ikke klar samtidig med de iPhone 13-modeller, der blev præsenteret ved samme event.
Watch 7 klar til salg den 15. oktober
Nu har Apple offentliggjort en officiel dato for, hvornår urene kan købes, og det er fredag den 15. oktober.
Forhåndsbestillingerne begynder den 8. oktober, hvilket er på fredag.
Se også: Billig Apple Watch 7
Nyt og mest robuste design til dato
Den nye Series 7 har et lidt nyt design af urkassen, som Apple beskriver som ”blødere og mere afrundet på hjørnerne.”
Skærmen er også lidt større, 1,7 tommer, men en tynd ramme omkring. Uret fås i to størrelser, 41 mm og 45 mm. Samtidig er det den mest hårdføre model nogensinde med IP6X klassificering mod støv og WR50 i vandtæthed.
Der bliver fem forskellige farver at vælge imellem for aluminium-modellen, og derudover kan man stadig få uret i stål, titan, Hermes og Nike-udgaver.
Se også: Nyheder om smartwatch