Apple watchOS 6 – sådan bliver Apple Watch fremover
Apple Watch er blevet essentiel for mange og med nyt watchOS kommer der nye funktioner og muligheder. Der kommer for eksempel nye watch faces. For eksempel en gradient farvet, hvor farverne følger tiden. Der er også mere klassiske urskiver, der kan tilføjes informationer.
Nye vigtige apps med watchOS 6
Der kommer flere apps til Apple Watch – for eksempel Audiobooks, voice memo og lommeregner. Også muligheden for at udregne drikkepenge er med – samt se, hvor meget hver især skal betale, hvis man deles om regningen.
Der kommer også nye fitness-muligheder og helt nye API’er, som udviklere kan benytte til for eksempel streaming-tjenester. Watch-apps kommer nu også til App Store.
Se også: Priser på Apple Watch
Fitness, sundhed og sikkerhed
Det, Apple satser mest på med Apple Watch, er fitness. Med watchOS 6 kommer activity trends. Her kan man se, hvor man klarer sig over lang tid – helt op til et år – for eksempel kan man se, hvordan det går lige nu i forhold til for tre måneder siden.
watchOS 6 kommer også med flere muligheder for at blive opmuntret til at komme i gang me træningen.
At kunne bevare en god og sund hørelse påvirker livskvaliteten positivt, og undersøgelser har vist, at tab af hørelse er blevet forbundet med kognitiv tilbagegang. Med Apple Watch placering på håndleddet hjælper Noise-appen brugerne med at forstå lydniveauet i omgivelser såsom koncerter og sportsbegivenheder, der kan påvirke hørelsen negativt. Når lydniveauerne ændrer sig, bevæger appens decibelmåler sig i realtid.
Uret kan sende en notifikation, hvis decibelniveauet når 90 decibel, hvilket ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan begynde at påvirke hørelsen efter fire timers eksponering om ugen på dette niveau.
Cycle Tracking-funktion
Den nye Cycle Tracking-app giver kvinder mulighed for at logge vigtige oplysninger i forbindelse med deres menstruationscyklus og se den forventede tidsplan for deres næste menstruation og mulige fertilitetsperiode ved hjælp af Apple Watch. Med den daglige logfunktion kan man hurtigt tilføje information relateret til menstruationscyklussen, bl.a. nuværende menstruationsperiode, mængde, symptomer, resultater fra ægløsningsprognoser og andre elementer af fertilitetssporing.
Den nye Cycle Tracking-funktion er også tilgængelig i appen Sundhed på iPhone med iOS 13.
Sikkerhed i watchOS 13
Apple lover at der kommer endnu mere fokus på sikkerhed i watchOS 6, så man langt bedre kan styre, hvilken data man vil dele. Alle Apple Watch-funktioner er designet til at beskytte brugernes anonymitet, slår Apple fast.
Hverken støj eller lyde fra omgivelserne gemmes af Noise-appen eller sendes til Apple – det er kun decibelniveauet, der måles. Oplysningerne fra sundhedsfunktionerne i Apple Watch, bl.a. den nye Cycle Tracking-app, vil kunne ses i den nydesignede app Sundhed i iOS 13. Alle data krypteres på enheden, og hvis brugeren har slået iCloud-sikkerhedskopiering til, krypteres dataene i iCloud.
Se også: Test af Apple Watch
watchOS 13 – tilgængelighed
Udviklerversionen af watchOS 6 er tilgængelig for Apple Developer Program-medlemmer på developer.apple.com fra i dag. De nye softwarefunktioner bliver tilgængelige til efteråret som en gratis softwareopdatering til Apple Watch Series 1 eller nyere parret med iPhone 6s eller nyere, der kører iOS 13 eller nyere.
Nogle funktioner i det nye watchOS 13 er ikke tilgængelige i alle områder, på alle sprog eller på alle enheder.
Se også: Nyheder om watchOS 6