Apples AirTag er allerede blevet hacket
Det er ikke mange uger siden, Apple lancerede sine AirTags, men blot en måned efter præsentationen kan vi konstatere, at tilbehøret allerede er blevet hacket. De gode nyheder er, at det er en sikkerhedsforskeren, der kalder sig for stacksmashing på YouTube, der har hacket Apples nye gadget. Det vil sige, at det hele mere handler om at vise, at det er muligt, end at forårsage skade.
AirTag hacket
Det lykkedes ham at omprogrammere mikrokontrollen i AirTag, selvom det ikke var helt så let, som han først havde troet. Han ødelagde to AirTags, inden det til slut lykkedes for ham.
Da han til sidst fik kontrol over mikrokontrollen, kunne han gå ind og ændre på den funktioner ved at reflashe den.
Han ændrede simpelthen URLen i AirTagen til en anden. Det er nemlig sådan, at når en AirTag er indstillet på bortkommen, så får enhver NFC-aktiv iPhone i nærheden en notifikation, der åbner Apples webside, så man kan kontakte ejeren af AirTag.
Se også: Find priser på trackere
Ejeren kan blive ramt af virus
Ændrer man på URLen, kan man med vilje efterlade en ”bortkommen” AirTag et eller andet sted, men føre finderen videre til en virusside eller lignende i stedet for ind på Apples webside.
Det er uvist, hvad Apple har tænkt sig at gøre ved problemet, men det lyder som noget, de er nødt til at finde en løsning på.
Se også: Nyheder om AirTag