Apples iPhone 12 kan lade op dobbelt så hurtigt trådløst

iPhone 12 kan få dobbelt så hurtig trådløs opladning med hele 15W - det kræver dog brug af Apple-godkendt MagSafe-oplader.

Apples iPhone 12 kan lade op dobbelt så hurtigt trådløst

De nye iPhone 12-modeller fra Apple kan lades trådløst med hastigheder op til 15W i linje med den nyeste Qi-standard. Men der er en hage ved det hele. Det er nemlig nødvendigt at bruge en af de nye opladere fra Apples nye mærke MagSafe eller en MagSafe-kompatibel oplader fra en tredjepartsproducent.

 

iPhone 12 har dobbelt så hurtig trådløs opladning – men kun med MagSafe

Apple har reintroduceret MagSafe-mærket til iPhones i forbindelse med præsentationen af de nye iPhone-modeller ved eventet tirsdag.

Samtidig fremhæver Apple en ny funktion, hvor magneter finder sammen på en bestemt måde for at give hurtigere trådløs opladning, som Apple skriver på sin produktside. De glemmer dog at skrive, at det kun er MagSafe-opladere og ikke Qi-opladning generelt, den teknologi MagSafe er baseret på, der giver de hurtigere hastigheder.

På specifikationssiden for iPhone 12-telefonerne står det lidt tydeligere, at de 15W gælder MagSafe-oplader, mens det er 7,5W, der gælder, hvis man har en almindelig trådløs oplader af Qi-standard.

Alle iPhones fra iPhone 8 fra 2017 og frem har kunnet oplades trådløst med ifølge Qi-standarden, men det er første gang den trådløse opladning er oppe i 15W i hastighed. Og det er altså takket være MagSafe.

Se også: Priser på iPhone 12

Kræver Apple-godkendt oplader

Det fremgår ikke tydeligt, om det handler om en teknisk begrænsning, eller om der er noget andet unikt ved MagSafe, der er årsagen. Det betyder dog, at det er nødvendigt at anskaffe sig en Apple-godkendt oplader enten fra MagSafe eller en tredjepartsproducent, hvis man vil kunne lade sin iPhone 12-telefon op med 15W hastighed.

Den eneste valgmulighed lige nu er MagSafe-opladeren fra Apple, der koster 349 kroner i onlinebutikken. Belkin og Griffin kommer også til at have MagSafe-opladere, men derudover lader det til, at man som tredjepartsudvikler er nødt til at samarbejde med Apple, formentlig via deres Mfi-licensprogram, for at kunne udvikle en godkendt oplader.

En hvilken som helst tredjepartsudvikler kan i teorien udvikle en magnetisk Qi-oplader til iPhone 12, men skal man kunne komme op i hastigheder på 15W og få adgang til NFC-identifikationssystemet til at genkende tilbehør, er det nødvendigt at samarbejde med Apple.

Det sikrer Apple har have fuld kontrol over hardwaren og den hurtigere opladningshastighed, og muligvis får de også en bid af omsætningen af MagSafe-produkter

Se også: Nyheder om MagSafe

Efterfølgende nyt i sagen

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 14/10/2020 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en sag med fokus på iPhone 12 Pro Max er født til underholdning – Læs mere her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.