Beosound A1 klar i stor opdateret udgave – se pris
Bang & Olufsen har netop lanceret den nye Beosound A1 2. generation bluetooth-højttaler. Den er opfølgeren til den roste og flotte A1, der kom i 2016. Og der er tale om en flot opdatering med fordobling af batteritiden.
En af undertegnedes favorit bluetooth højtalere har lige siden 2016 været Beosound A1. Det er en utrolig flot bluetooth højtaler med rigtig god lyd og lang batteritid. Den leverer faktisk betydeligt mere end man kan forvente at sådan en sag, også selvom prisen er 2.000 kroner. Det er faktisk en af få B&O-enheder, hvor prisen er i orden.
Se også: Priser på bluetooth højtalere
Beoplay A1 2. gen. med 48 timers batteritid og stemmestyring
Designet på den nye udgave af Beoplay A1 er som på forgængeren, dog er den lidt lettere. Den er også vandtæt som forgængeren. Til gengæld er der sket ting og sager på batteridelen. Batteriet rækker nu tl hele 48 timers afspilning på én opladning. Det er en fordobling af batteritiden i forhold til forgængeren – og den havde i forvejen god batteritid.
Beoplay A1 kommer med stemmeassistenten Alexa Voice, selvom den kun har bluetooth. Det er – i følge B&O – verdens første stemmeassistent med kun Bluetooth.
Du kan brug stemmen til at afspille din favoritmusik, få de seneste nyheder eller den lokale vejrudsigt ved at bruge din stemme.
Derudover har den aptXTM Low Latency-teknologi, der sikrer bedre synkronisering med videoer på din mobil, tablet eller PC. Endelig har den også tre mikrofoner til opkald.
Se også: Bedste bluetooth højtalere
Pris og tilgængelighed
Den nye Beosound A1 2. gen. fås i farverne black anthracite og grey mist. Den lille bluetooth højtaler er tilgængelig i Bang & Olufsen-butikker og udvalgte tredjeparts-butikker fra og med nu.
Den vejledende pris er 2.000 kroner. Synes man, at der er for mange penge at give for den, kan man overveje første generation af højtaleren, der i dag står i en pris fra 1.200 kroner.
Se også: Nyheder om højtalere