Beosound Level – bæredygtig og bærbar WiFi-højtaler

Beosound Level er bærbar WiFi-højtaler med fokus på bæredygtige materialer. Lyden loves at være helt i top - den får dog også B&O-pris.

Beosound Level – bæredygtig og bærbar WiFi-højtaler

Beosound Level er en ny trådløs højttaler, der er det første produkt som led i en større strategi for Bang & Olufsen, der afslører, hvor de vil arbejde med bæredygtighed på.

Beosound Level – bæredygtig og bærbar WiFi-højtaler

Beosound Level benytter genbrugt polymermateriale og modulære design. Formålet med Level er at forlænge højttalerens levetid ved nemt at kunne vedligeholde, udskifte batteri og opdatere softwaresystemet, så højttaleren løbende har de nyeste standarder. Bang & Olufsen lover, at du da bruge den i årtier og de vil derfor løbende lancere nye covers til fronten. På den måde behøver du ikke skifte højttaleren ud, hvis du skifter stil eller trænger til fornyelse.

Højtaleren er bygget med perleblæst aluminiumsramme og naturligt egefiner og fås også i en version med mørkegråt tekstil fra danske Kvadrat. Den er også støv- og vandbestandig og kan altså klare en tur uden for.

Level har slankt design og indbyggede håndtag og er altså en bærbar wi-fi-højttaler. Den har dog også Bluetooth. Højttaleren er fremstillet som et kunstværk, forklarer B&O og den kan både placeres på væggen, stå på køkkenbordet eller ligge fladt. Designet er skabt til, at den nemt kan flyttes fra rum til rum og passe ind i enhver indretning. Den vejer dog 3,3 kilo, så det er ikke lige en højtaler man tager med i tasken.

beosound level

Se også: Anmeldelse af højtalere

Forventer lyd af høj klasse

Lyden forventer vi naturligvis er god – det plejer den at være i Beosound-højtalere. Den har 105 watts kombineret med fem drivere med to 4 tommer bashøjttalere, 2 tommer full range driver, to 0,8 tommer diskanthøjttalere og forstærkere med lav forvrængning, der giver mulighed for at tilpasse lyden til rummet.

Beosound Level har 16 timers spilletid, hvilket er muligt, da strømforbruget justeres løbende. Level fungerer både med Spotify Connect, AirPlay 2 og Chromecast og understøtter også Google Assistant.

Se også: Priser på Beosound højtalere

Pris og tilgængelighed

Beosound Level er tilgængelig fra 4. februar til en vejledende pris på 9.499 kroner. Vægbeslaget vil være tilgængeligt fra 29. april til en vejledende pris på 739 kroner.

Se også: Nyheder om højtalere