Blocks – smartwatch du selv kan skabe funktioner til
Google har fået meget opmærksomhed på sit arbejde med den modulære Project Ara-telefon, og hollandske Fairphone meddelte for nylig, at mange komponenter i selskabets anden telefon – lanceret i juni – skal kunne udskiftes.
Nu er konceptet med modulære enheder nået til markedet for smartwatch – eller kan i hvert fald komme til at gøre det.
Test: De bedste smartwatch lige nu
Bestem selv funktioner til dit smartwatch
Den 13. oktober lanceres en Kickstarter-kampagne for projektet Blocks. Idéen er at skabe et ur, hvor brugerne selv kan bestemme hvilke funktioner, de vil have: et ekstra batteri, NFC til mobile betalinger, simkort eller GPS, blandt andet.
De ønskede moduler skal så kunne sættes fast på urets grundfundament et efter et.
Se også: Sammenlign tilbud på mobilabonnementer og spar penge
Skab dine egne moduler med Blocks
En interessant detalje er, at man skal kunne designe nye moduler til uret via en åben platform. I teorien betyder det, at andre selskaber eller brugerne selv altså skal få mulighed for at skabe komponenter, der ikke findes i forvejen – for eksempel en fingeraftrykslæser eller kamera.
Blocks skal fungere med både Android og iOS, men også helt fritstående for dem, der vælger at tilføje et simkort-modul. Kampagnesiden kan findes her.