Brevkasse: Hvad er forskellen på Huawei Watch GT Active og Sport?
En læser er på jagt efter et nyt smartwatch og har øje på det nye Huawei Watch GT Active Edition og det lidt ældre Sport Edition – men hvilke forskelle er der på de to modeller? Find svar i mobil.nus brevkasse.
Hvad er forskellen på Hvad er forskellen på Huawei Watch GT Active og Sport?
Spørgmål:
Jeg har ringet til Huawei for at høre om forskellen på, hvad forskellen er på Huawei Watch GT Active Edition og Sport Edition, men det kunne de ikke rigtig hjælpe med. Derfor vil jeg høre, om I kan hjælpe mig?
Svar:
Der er ikke meget forskel på de to smartwatch fra Huawei. Her er de tre, som vi synes er de mest væsentlige.
Watch GT Active kan bruges til triahtlon – uret kan måle præcist under de tre udendørs Triathlon-dicipliner svømning, cykling og løb samt måle skiftetiden mellem disciplinerne.
Derudover har Active op til 14 dages batteritid, mens batteriet på Sport rækker til en dag. I praksis har Active batteritid på 5-6 dage, når man bruger funktioner som GPS, men det er stadig langt bedre end på Sport-uret.
Sport-uret er dog noget mindre, men skærm på 1,2 tommer, mens Active har skærm på 1,39 tommer. Sport-uret er altså en tand mindre og derfor lidt mere praktisk i hverdag at have om håndleddet. Den vejledende udsalgspris for Huawei Watch GT Active er 1.899 kroner, mens Sport har en pris fra godt 1.600 kroner. Vil du have et mindre og lidt mere elegant ur, er det Sport-udgaven, du skal vælge, men der er ingen tvivl om, at Watch GT Active er bedst.
/Steen Jørgensen, mobilekspert.
Se også: De bedste smartwatch
Skriv til mobil.nus brevkasse
Brænder du inde med et spørgsmål om stort set hvad som helst tech- og særligt mobilrelateret, så skriv til vores brevkasse. Vi forsøger at besvare alle spørgsmål efter bedste evne og fra tid til anden vælger vi også et spørgsmål ud til vores hjemmeside. Vi sørger for, at alle spørgsmål holdes anonyme, så det er bare at spørge løs – vi sidder klar ved tasterne. Du skriver til os på info@mobilaps.dk.
Se også: Priser på smartwatch