Bugatti klar med ny smartwatch-serie til en god pris
Der er mange, der sætter pris på et fint ur om håndleddet og er man lidt vild med biler, er kombinationen af et lækkert ur fra en bilproducent i den finere klasse jo endnu bedre. Nu kommer Bugatti med tre fabelagtige ure i en ny serie af smartwatches, der har fed teknologi. Men det allerbedste er, at urene ligger på prisniveau med Apple Watch, så man behøver ikke være rig for at få råd til et.
Bugatti klar med tre nye smartwatch – som er til at betale
Den nye serie af ure har det fornemme navn Bugatti Ceramique Edition One og omfatter tre forskellige modeller med hver sin stil. Pur Sport, Divo og Le Noire, mere eller mindre navngivet efter bilmodeller.
De har alle samme LED touch-skærm på 390 x 390 pixel. Da der er tale om smartwatches, har de funktioner som GPS og tracking af ens helbred, for eksempel måling af iltmætning i blodet. Der er også 90 træningsøvelser, den kan måle og registrere.
De kan tilmed holde øje med og indspille omgangstider, når du drøner rundt på Spa, Silverstone, Monza eller din lokale racerbane.
Teknisk set er urene et produkt fra østrigske VIITA Watches, der er kendte for at lave moderne smartwatches i den dyre ende med masser af teknologi men beskeden batteritid.
Ifølge Bugatti kan urene i Ceramique Edition One klare op til 14 dage på en opladning, og man får fem års garanti på urene. De er også vandtætte ned til 100 meter
Se også: Hvor billige er smartwatch?
Lover den ypperste kvalitet
”Hos Bugatti forsætter vi med at drive innovationen inden for førende teknologier, det er derfor vi er begejstrede for vores nye samarbejde med VIITA Watches”, sagde Bugatti-direktør Stephan Winkelmann.
”Vi vælger kun partnere, der matcher Bugattis benchmarkniveau inden for ydeevne, høj kvalitet og udførelse af design, uden plads for kompromisser, da vores kunder forventer sig intet mindre end perfektion. Bugattis smartwatchserie tilbyder den ypperste kvalitet, skræddersyet software og funktioner pakket ind i materialer af den højeste kvalitet,” lyder det videre fra Bugattis topchef.
Se også: Test af smartwatch
Pris og tilgængelighed
Som early-bird kan man bestille sit favorit ur i serien for 899 euro, hvilket ikke er vanvittigt dyrt. Faktisk er prisen ikke meget højere end på andre premium smartwatches uden et Bugatti-logo med i købet.
Det er naturligvis en højere pris end på de fleste ure fra Apple, Samsung, Fitbit og så videre, men skal man have noget af høj kvalitet og som virkelig skiller sig ud og som er til at betale, så kan Bugattis nye ure være interessante.
Se også: Nyheder om smartwatch
Mere om tematikken
Redaktionens fokus på tematikken gik videre. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 19/5/2021 gik redaktionen videre og publicerede nyheden om Samsung og Google slår smartwatch-styresystemer sammen – Klik her for den påfølgende artikel.. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Smartwatch finder du her. .