Chromebooks havde sit bedst år nogensinde i 2020
Ifølge analytikere fra Gartner og Canalys har 2020 været Chromebooks år, hvor især det sidste kvartal blev det stærkeste nogensinde for Googles laptops. Over 30 millioner Chromebooks blev solgt sidste år, hvor mellem 11 og 11,7 millioner enheder blev solgt alene i Q4. Canalys’ tal viser, at det er en imponerende fremgang på 287 procent i forhold til Q4 2019.
Chromebook salget stiger voldsomt
De to analysebureauer er ikke enige om væksten i forhold til 2019, men de mener begge, at væksten har været markant. Gartner vurderer, at Chromebooks har øget salget med 80 procent, mens Canalys mener, at tallet er 109 procent.
Skal man sammenligne med PC’ere, steg salget af dem med 11 procent i 2020. Det er den største vækst, den kategori har haft i ti år. Det er dog ikke sådan, at der er solgt flere Chromebooks end PC’ere. Gartner estimerer et salg på 275 millioner traditionelle computere i 2020, men det viser, at den ene kategori har oplevet en eksplosiv vækst, mens den anden mere har rejst sig efter en nedgang.
Se også: Bedste Chromebooks
Selv Microsoft roser Chromebooks
Uddannelse har meget med udviklingen at gøre, mener Canalys. Chromebooks er populære på undervisningsmarkedet, og skoler har været nødt til at finde en måde at udruste hjemmestuderende med computere til fjernundervisning under coronapandemien. Selv VP for Microsoft Education ser tilsyneladende Chromebooks som et godt skoleredskab.
Ifølge en lækket optagelse fra et møde, som Business Insider har fået fat på, sagde han følgende til sine medarbejdere: ”I mange tilfælde, når skoler køber Chromebooks eller Windows PC’ere, er Chromebooks stadig hurtigere og billigere, de er lettere at installere og håndtere.”
De fleste børn i dag har aldrig siddet ved en traditionel computer, de bruger i stedet deres tid med en Chromebook eller tablet, også når det gælder fjernundervisning.
Se også: Nyheder om laptops