Dansk virksomhed udvikler mobilcover til sporing af drugging
Porsentech, en dansk virksomhed, sigter mod at tackle de stigende tilfælde af såkaldt drugging i nattelivet med mobilcoveret, Cover-me.
Dette mobil cover har en integreret sensor til detektering af stoffer i blandt andet drikkevarer. Hvert år bliver mange unge nemlig ofre for sløvende narkotika med henblik på drug rape eller røveri, efter at de intetanende har indtaget en drink med beroligende stoffer.
Se også: Guide til de bedste telefoner
Drugrape er et voksende problem
Alene fra 2021 til 2022 skete der en stigning i antallet af tilfælde af drugrape på hele 41 % og det har været en af bevæggrundene bag Cover-me. Enheden indeholder ikke kun en sensor, der advarer fodgængere om potentielt forgiftede drinks, men også en nødkontaktfunktion til hurtig kommunikation med venner, familie eller redningstjenester.
Apparatet, som i øjeblikket er ved at blive patenteret globalt, har en indbygget sensor baseret på kunstig intelligens, som både kan registrere tegn på, at man har drukket for meget, og som også giver indikationer på alkoholforgiftning og selv dårlig ånde.
Fremtidige versioner af sensoren kan også identificere tegn på røg eller dårlig indendørs luftkvalitet.
Se også: Priser på de bedste telefoner
Lancerer mobilcover i år
Porsentechs CEO, Kathrine Marie Elmer, som er psykolog og iværksætter, har brugt to år på at udvikle Cover-me.
Thomas Visti i tv-programmet Løvens Hule har investeret 500.000 kroner for en andel på 10 % i virksomheden. Det globale patent kombineret med investeringen gør Porsentech i stand til at lancere produktet inden for 2-3 måneder.
Cover-me kan bestilles nu til en intropris på 599 kroner. Prisen er ellers 799 kroner.
Se også: Nyheder om mobiltilbehør