Dato for forhåndsbestilling af Google Pixel 7 Pro lækket

Forhåndsbestillingen af Google Pixel 7 Pro begynder åbenbart 6. oktober, samme dag som Googles Made by-event.

Dato for forhåndsbestilling af Google Pixel 7 Pro lækket

En lille bid tekst, der afslører bestillingsdatoen, dukker op i en officiel Google-video med titlen “First Impressions: Google Pixel 7 Pro”.

Den dukker op i bunden af skærmen, mens Pixel 7 Pro kan ses i hånden på en person. Det er kun Pixel 7 Pro, der bliver vist frem og er videoens primære fokus, så vi ved ikke noget om andre enheder.

Se også: Priser på smartwatch

Pixel 7 kan også forudbestilles

De fleste tror dog, at også Pixel 7 kan forhåndsbestilles fra den dag sammen med Pixel Watch, der kort nævnes sidst i videoen.

Pixel 7 og 7 Pro blev præsenteret første gang ved Googles I/O udviklerkonference i maj. Vi får dog meget mere at vide om dem under eventet 6. oktober, især med tanke på, at mange af de specifikationer, der er dukket op i rygter, har været yderst spekulative.

Pixel 7 siges at have en skærm på 6,2 tommer, mens 7 Pro skal have en skærm på 6,7 tommer. De skal begge få Google Tensor G2-chippen og et triple kamera med henholdsvis 50, 48 og 12-megapixel.

Første gang i Danmark

Snart får vi mulighed for at se den i levende live, også i Danmark. Det er nemlig stort set 100 procent sikkert, at vi får Googles nye produkter at se i Danmark, både Pixel Watch og Pixel 7.

Se også: Nyheder om Google Pixel