Powerbank med op til 50.000 mAh batteri
Powerbank – eller batteribank som de hedder på godt dansk – får man efterhånden smidt i nakken til meget lave priser. I hvert fald powerbanke med forholdsvis lav kapacitet. Man kan godt sagtens få en powerbank med 10.000 mAh batteri til godt 100 kroner. De rækker typisk til et par opladninger af de fleste telefoner.
Man kan dog med fordel få lidt op i kapacitet, hvis man er meget på farten. I dag kan man få powerbank med op mod 50.000 mAh. Med så høj kapacitet kan man lade andet end mobilen op. Også større enheder som digitalkameraer eller laptops kan lades op med denne type powerbank, hvis deres output er høj nok.
Powerbank med høj kapacitet – op til 50.000 mAh
Guiden til powerbanks med op til 50.000 mAh er listet efter kapacitet med laveste kapacitet først.
1. Anker PowerCore+ 26.800 mAh
Anker har længe leveret powerbank til telefoner og PowerCore+ kommer med 26.800 mAh. Med sådan en kapacitet kan du lade de fleste telefoner op 5-6 gange, inden powerbanken skal lade op.
Anker PowerCore+ 26800mAh har tre USB-porte, blandt andet en USB-C-port med 30W output. Det betyder, at du kan lade en laptop eller bærbar gamerenhed op. Denne powerbank giver også beskyttelse mod kortslutninger og overopladning. Der følger en USB-C-oplader på 60W med til at lade den op.
Den vejer dog 725 gram, så den kan mærkes i håndtasken.
Pris fra cirka 400 kroner.
Se også: Smartphones med bedste batteritid
2. Aukey powerbank 30.000 mAh
Aukey power bank 30.000 mAh kommer som navnet afslører med en kapacitet på hele 30.000 mAh. Det giver 6-7 opladninger af de fleste telefoner og en tablet kan lades op 3-4 gange. Den har to almindelige USB-C-porte, hvor en understøtter Qualcomm Quick Charge 3.0, samt en USB-C-port.
Aukey power bank 30.000 mAh har også en lommelygte indbygget. Vægten er 578 gram.
Pris fra cirka 500 kroner.
Se også: Telefoner med hurtig lynopladning
3. Maxoak K2 50.000 mAh Power bank
Maxoak K2 50.000 mAh Power Bank er ligeledes en powerbank til dem, der er længe væk af gangen. Den har 50.000 mAh batterikapacitet og kan lade langt de fleste enheder op – både telefoner, tablets, kamera, bærbare spilkonsoller, laptops og så videre.
Den vejer cirka 1,2 kilo.
Pris fra cirka 1.100 kroner.
Se også: Bedste trådløse opladere til telefoner
4. Crave PowerPack 50.000mAh
Crave PowerPack har en kapacitet på hele 50.000 mAh. Det betyder, at for eksempel iPhone 11 Pro Max kan lades op 10-11 gange på farten.
Laptops, bærbare spilenheder, kameraer og andre enheder med genopladelige batterier kan også nyde gavn og glæde af denne voldsomt kraftige powerbank.
Den kommer i to forskellige modeller. PowerPack PD har to USB-C-porte – 18W og 60W til henholdsvis mobil og laptop. Derudover har den to USB-porte med Qualcomms QuickCharge 3.0.
Den anden version henvender sig til dem, der har en ældre laptop, den hedder PowerPack DC. Den har nemlig to DC-outlets. Denne powerbank kommer med fire standard USB-porte, så du kan lade alle dine mobile enheder, men den understøtter ikke lynopladning.
PowerPack DC vejer 898 gram, mens PowerPack PD vejer hele 1,9 kilo. PowerPack PD er altså ikke lige en powerbank, man har med i håndtasken på farten. Den er mere til dem, der opholder sig fast et sted uden adgang til strømstik.
Pris fra cirka 1.300 kroner.
Se også: Telefoner med lang batteritid
5. Krisdonia 50.000 mAh Laptop Powerbank
Som navnet indikerer, er Krisdonia 50.000 mAh Laptop Power Bank mulig at bruge til at lade ens bærbare computer op. Den kan naturligvis også bruges til at lade mobilen, tabletten og lignende enheder op med. Den har fire porte – en DC-port, to USB-A-porte med lynopladning og en USB-C-port.
Krisdonia 50.000 mAh Laptop Power Bank har en vægt på 1,2 kilo.
Pris fra cirka 1.100 kroner.