Her kommer Diesels første smartwatch: Diesel On

Diesel On er nyt smartwatch med Android 2.0 og passer til både iOS og Android - designmæssigt lugter det langt væk af Diesel.

Her kommer Diesels første smartwatch: Diesel On

Så skete det, Diesel vil også være med til at lave smarte ure – eller smartwatch som det hedder på godt dansk. De har givet sig i kast med meget andet, hybrider, opkoblede ure og fitnesstrackere, men nu kommer de med et Android Wear 2.0 ur i samarbejde med Fossil Group.

Se også: Sammenlign priser på smartwatch

Diesel On – til både iOS og Android

Navnet på dette første ur bliver Diesel On. Uret har en touch skærm af Amoled-typen, og indeni finder vi Qualcomms Snapdragon Wear 2100. Det er kompatibelt med både iOS og Android via Bluetooth, da det kører Android Wear 2.0, hvilket giver dig adgang til alt, hvad Google har at byde på.

Du kan hente apps fra Play Store, få hele Google Fit trackingsystemet, benytte Google Assistant og ellers skræddersy en masse funktioner efter egen smag. Uret kan også spille musik via telefonen eller over Wi-Fi.

Se også: Bedste smartwatch

Lugter langt væk af Diesel

Der er dog også noget ved Diesel On, der skiller uret ud fra de andre – designet. Designet lugter nemlig langt væk af Diesel, og du har flere forskellige muligheder at vælge imellem, når det kommer til remmen. Der kan du blandt andet vælge læder, silikone, kanvas og denim.

Også urskiver kommer du til at kunne vælge. Uret kommer til at koste omkring 2.500 kroner.

Se også: Guide til smartwatch