Du kan snart kalibrere farverne på dit Apple TV med din iPhone
En af de nyheder, der ikke fik så meget opmærksomhed ved Apples seneste event, var den nye kalibreringsfunktion af skærmens på det nye Apple TV 4K. Det fine ved det hele er, at du kan justere farveprofilen på dit opkoblede TV ved helt enkelt at pege med iPhonens True Depth-sensorer.
Farvekalibrering af Apple TV 4K med iPhone
Opdager de noget ved TV’ets farver, der ikke stemmer helt, sendes der en korrekt farveprofil til TV’et og billedet justeres. Nu fortæller 9to5Mac, at kalibreringen af skærmen også kan bruges på ældre Apple TV-apparater tilbage til Apple TV HD fra 2015.
For at få kalibreringen til at fungere, skal du have en kompatibel iPhone med Face ID og iOS 14.5 samt den nyeste version af tvOS, version 14.5.
Se også: Bedste smart tv
Sådan fungerer det
Via en innovativ farvebalanceproces samarbejder iPhonen og Apple TV’et og bruger telefonens sensorer til at forbedre TV’ets billedkvalitet. Apple TV’et bruger lyssensoren i iPhonen til at sammenligne farvelbalancen med standardspecifikationerne for industrien, der benyttes af filmfotografer verden over.
Ved at bruge den data justerer TV’et videooutputtet til at levere meget mere nøjagtige farver og bedre kontrast. Og det uden at man selv behøver foretage sig noget som helst.
For at kalibrere dit opkoblede TV, skal du først låse iPhonen op og gå ind i Indstillinger på Apple TV’et. Der skal du gå ind i Video og Audio-menuen og vælge Farvebalance.
Derefter får du en række instruktioner fra TV’et om, hvordan du skal rette telefonen med TV’et. TV’et udsender nu en række farver, der bliver analyseret af True Depth-sensorerne i telefonen. Når hele processen er færdig, vælger TV’et den bedste farveprofil baseret på aflæsningerne og bruger den på alt Apple TV-materiale.
Se også: Priser på Apple TV 4K
Fungerer ikke med Dolby Vision
Ifølge 9to5Mac fik de varmere farver, der også virkede mere naturlige, efter at de havde kalibreret. De oplevede dog også, at kalibreringen ikke fungerede på TV-apparater med Dolby Vision.
Se også: Nyheder om Apple TV
Mere til historien
Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 22/4/2021 publicerede redaktionen en artikel der drejer sig om Kalibrering af batteriet har givet visse iPhone 11-brugere bedre batteritid – Klik her for den efterfølgende artikel.. Se de seneste nyheder om emnet her.