Facebook Kit: Ny chat-app til Apple Watch

Facebook Kit (Keep In Touch) er ny chat-app til Apple Watch - den fungerer også helt uden at man skal have en iPhone.

Facebook Kit: Ny chat-app til Apple Watch

Hvis man har et smartwatch, så ved man også, at det egner sig bedre til at modtage end sende beskeder med. Det er selvfølgelig på grund af den lille skærm, der gør det noget vanskeligt at ramme tasterne, når man vil skrive noget.

Facebook Kit – messenger app til Apple Watch

Det er Facebook tilsyneladende ligeglade med. De har nemlig bestemt sig for alligevel at prøve at få os til at skrive beskeder på vores smartwatch.

Derfor lancerer de en ny chatapp til Apple Watch. Kit (keep in touch) hedder den. Nu sagde vi ny app, men den er faktisk baseret på Facebook Messenger, og derfor sender den egentlig beskederne via Messenger og ikke som en separat tjeneste.

Det er en god ting. For det betyder samtidig, at man ikke behøver registrere sig hos endnu en ny chattjeneste, som man derefter skal overbevise alle vennerne om også at anskaffe sig.

Se også: Find priser på Apple Watch

Fungerer som iMessage

På Apple Watch kommer appen dog til at fungere meget som iMessage.  Her kan man enten tale beskeden ind for at få den transskriberet i tekst, eller man kan bruge Apple Watchs skrivefunktion, hvor uret prøver at aflæse håndskrift og konvertere det til tekst.

Der er ingen mulighed for at sende emojis eller dele din placering. Det smarte ved Kit er, at det er en selvstændig app. Det er altså ikke nødvendigt at have den på sin iPhone for at det skal fungere. Har du et LTE Apple Watch, behøver du heller ikke din iPhone andet end at parre den med appen. Derefter er det bare at sende løs.

Man kan hente Kit til Apple Watch her.

Se også: Nyheder om Apple Watch

Opfølgning:

Emnet er stadig aktuelt. katrine kunne ikke lade sagen ligge. 12/3/2020 havde vi dette at sige med en artikel omkring Ny funktion på vej til Apple Watch – kan måle ilt i blodetKlik her for artiklen.. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.