Forskning sidestiller Galaxy Watch4 med medicinske hjælpemidler

Undersøgelse viser, at Galaxy Watch4 kan sammenlignes med virkelige medicinske hjælpemidler, når de aflæser data om søvnkvalitet.

Forskning sidestiller Galaxy Watch4 med medicinske hjælpemidler

Forskning offentliggjort i journalen Sleep Health hævder, at de sensorer, der sidder i Galaxy Watch4 og skal måle SpO2, kan sammenlignes med virkelige medicinske hjælpemidler, når de aflæser OSA eller Obstructive Sleep Apnea (obstruktiv søvnapnø). Ifølge forskningen er aflæsninger foretaget simultant med uret og traditionelle medicinske apparater overensstemmende.

Undersøgelse betalt af Samsung

Undersøgelsen blev udført af syv medicinske fagfolk, hvoraf seks af dem er tilknyttet Samsung Electronics. Den fandt sted på Samsung Medical Center, der også betalte for undersøgelsen, så man skal måske tage resultaterne med et gran salt.

Under forløbet blev det slået fast, at sensoren bag på uret til at måle ilt i blodet, kan give et reelt indblik i brugerens helbred, og at den lever på til FDA og ISO-standarderne, hvor fejlmarginen ikke må være mere end fire procent.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Watch4

Samler data om ilt i blodet på en anden måde

Forskerne kom frem til, at sensoren i uret er en smule mere pålidelig end de sædvanlige medicinske instrumenter til at have på håndleddet, da de indsamler data om ilten i blodet på en anden måde. Samsungs ur benytter pulsoximetri, hvor man måler pulsen gennem huden, mens medicinske instrumenter benytter et CO-oximeter, der aflæser ilt gennem huden.

Forskning af OSA er vigtigt, da undersøgelsen viser, at 38 procent af alle voksne lider af en eller anden form for søvnforstyrrelse. Det gælder 50 procent af alle voksne mænd og 25 procent af alle voksne kvinder.

Se også: Nyheder om sundhed i tech