Fossils smarte ur og aktivitetsmåler – til dig der synes andre alternativer er for grimme
Det er synd at påstå, at Fossil nu har lanceret deres smarte ur, da de for det første er blevet vist frem flere gange tidligere sammen med en mængde forskelligt tilbehør.
For det andet kan det stadig ikke købes, men nu ved vi i hvert fald, at Fossil Q Founder, selskabets første ur med Android Wear, skal være på markedet til julehandlen, til en pris på 275 dollar, så regn med en dansk pris lige under 2.500 kroner.
Se også: Test af de bedste smartwatch
Fossil Q – hel produktserie
Nyt er, at uret bliver flagskibet i en hel produktserie, Fossil Q, hvor de øvrige produkter er enklere aktivitetsarmbånd.
Her finder vi Q Grant, der er et ur med en konventionelt udseende, men som har en skridttæller og skal kunne levere notificeringer med lysdioder og vibration og med en pris lige under 1.600 kroner.
Se også: De bedste aktivitetsarmbånd
Q Reveler og Q Dreamer
Der er også Q Reveler og Q Dreamer, der ikke har skærm og ur, men har den fordel sammenlignet med de fleste aktivitetsarmbånd, at de ikke ligner noget, du har fået af de sociale myndigheder, for at en alarm skal tilkalde hjemmeplejen, hvis du er faldet.
Begge koster 125 dollar, hvilket bliver til en dansk pris omkring 1.200 kroner.
Q Grant, Q Reveler og Q Dreamer skal komme på markedet i slutningen af oktober, og Fossil har som det sig hør og bør en egen app (til både iOS og Android) til at aflæse resultatet og opmuntre til fysisk aktivitet. Denne app skal også synkronisere Q Founder, når det kommer.
Se også: Priser på mobiltelefoner