Google får patent på almindelige smart briller
Da Google første gang præsenterede Google Glass, blev de fleste ret imponerede. Desværre var verden på det tidspunkt endnu ikke klar til smarte briller og det gik mildt sagt rigtig skidt for dem. Det er stadig ikke til at sige, om verden er klar til smarte briller, men Google lader ikke til at have givet op.
Google søger patent på almindelige Google Glass briller
Ifølge et patent, der er blevet opdaget af Patently Apple, har Google ansøgt om patent på noget, der ligner et par smarte briller. Der er dog en række forskelle mellem disse nye briller og originalerne.
Denne gang ligner brillerne mere et par almindelige briller i stedet for noget fra en sci-fi film. Det vil selvfølgelig i langt højere grad gøre dem anonyme, så de smelter ind i gadebilledet.
Se også: Priser på gadgets
Vil ikke overlade markedet til Apple
Om det er et produkt, Google har tænkt sig at udvikle til et færdigt produkt, kan vi ikke vide noget om endnu. Patenter er aldrig en garanti for et færdigt produkt. Men det er lidt overraskende, at Google stadig er interesserede i at udvikle wearables.
Ærkekonkurrenten Apple siges at arbejde på et par smarte briller, der kan være klar inden for de næste par år. Google er måske ganske enkelt ikke helt klar til at overlade det marked til Apple uden kamp.
Sådan her så de originale Google Glass ud:
Se også: Nyheder om smart glass