Guide: De bedste 4k Android fjernsyn i 2020 – se priser

Med et 4K Android TV er man dækket rigtig godt ind til tv, streaming af film og serier og gaming. Guide til bedste 4K Android fjernsyn.

Guide: De bedste 4k Android fjernsyn i 2020 – se priser

Drømmer du om at samle familien foran fjernsynet fredag aften, eller er det de autentiske spiloplevelser, du går efter, når du leder efter et nyt tv? Så kan et godt 4K Android fjernsyn være sagen. Guide til de bedste 4K Android fjernsyn.

Guide til de bedste 4K Android fjernsyn

Vores fjernsyn bruges ikke længere kun til at se TV Avisen på – i dag bruges fjernsyn både til spil, musik, sociale medier og streaming af film og serier. Derfor er det da også vigtigt, at ens udstyr er i top.

Der findes forskellige skærmopløsninger – 4K (3.840 x 2.160 pixels) er i dag den mest almindelige opløsning og giver billeder med flere detaljer, stærkere farver og skarpere kontraster end forgængeren Full HD-TV (1.920 x 1.080 pixels). Jo større ens TV er, desto mere vil man lægge mærke til forskellen.

Her guider vi dig til de bedste 4K Android fjernsyn, som man kan købe lige nu.

Sony A8H Bravia OLED

sony a8h

 

Sony A8H Bravia har OLED-paneler – 55 og 65-tommers paneler er tilgængelige – og Sonys X1 Ultimate-processor tilbyder masser af måder at kalibrere og forbedre skærmens output på.

Den har Dolby Vision, IMAX Enhanced, Netflix-kalibreringsfunktion og en skærm, der kan tilpasse sig næsten alt, og samtidig få det til at se godt ud.

Tv’et har tynde rammer og et justerbart stativ og så er der avanceret kontrastforstærkning. HDR-effekten er god og så kan man foretage forskellige justeringer på den enhed eller app, man bruger. Der er Game Mode, men tv’et understøtter ikke HDMI 2.1 eller det, der kaldes Variable Refresh Rate (VRR). Det vil sige, at den ikke har super hurtig opdateringsrate af skærmbilledet til gaming.

Bravia har en hurtig processor, der gør en betydelig forskel i navigeringen i brugerfladen. Med Android TV får man også Google Assistant inkluderet samt Alexa-, AirPlay2- og Atmos-support. Over all er Sony A8H Bravia OLED et virkelig godt fjernsyn til det meste.

Pris fra cirka 16.000 kroner.

Hisense H8G Quantum Series

hisense android tv 4k

Med sin lave prissætning er Hisense et kvalitetsalternativ til de mest kendte mærker. H8G Quantum-serien findes i fire forskellige skærmstørrelser, der starter ved 50 tommer og går helt op til 75 tommer.

H8G bruger et ULED-panel og kvantepunktteknologi med 90 zoner med lokal dæmpning, så man får bedre kontrast og farvenøjagtighed. Det understøtter også Dolby Vision og HDR10 +. Fjernsynet har en 60Hz opdateringsfrekvens, der kan hæves til 240Hz. Det har altså Variable Refresh Rate (VRR).

Tv’et tilbyder Google Assistant og Alexa, og så er Android TV Hisenses valgte brugerflade.

Hisense H8G Quantum Series leverer høj kvalitet til prisen. Pris fra cirka 4.000 kroner.

Se også: Priser på gadgets

Sony X950H

sony xh950 bedste android fjernsyn

X950H er et godt bud på et prisvenligt alternativ til Sony A8H Bravia. Denne LED-model understøtter samme X1 Ultimate-processor og med Dolby Vision har dette tv masser af fede features.

Modellen kan fås i en håndfuld forskellige skærmstørrelser – fra 49 til 85 tommer. Benene, der støttes af rammen, er ikke de mest stabile, så derfor er det nok bedst at montere fjernsynet på en væg.

TV’et rummer dog en masse gode funktioner. Der er indbygget Chromecast- og AirPlay 2-support og de bedste streaming-apps er let tilgængelige på platformen. Derudover er der Dolby Vision, Dolby Atmos og en brugervenlig kalibreringsopsætning.

Sony X950H er en godt billigt 4K Android-fjernsyn med gode funktioner.

Pris fra 12.000 kroner.

Se også: Apple TV+ til Sony og LG

Sony X900H

bedste android fjernsyn

Sonys X900H-serie vil nok blive betragtet som et ringere tv end den nyere X950H, men X900H er faktisk betydeligt bedre til spil. Man kan få skærmstørrelser fra 55 til 85 tommer.

Farvenøjagtigheden er her bedre end hos mange dyrere modeller, Android TV kører brugerfladen, og med i købet får man også indbygget Chromecast.

Tv’et er lavet med et reflekterende panel, der ser godt ud i svagt oplyste værelser, hvilket giver lidt ekstra til førerpositionen som gaming-tv. Det har Dolby Vision og Dolby Atmos, men også en fremtidig firmwareopdatering i sigte, der giver HDMI 2.1- og VRR-support.

Sony X900H er et glimrende Android-TV til særligt gaming.

Pris fra cirka 7.000 kroner

Se også: Bedste soundbar til smart tv

Skyworth Q20300 4K HDR Smart TV

skyworth

Skyworth er et kinesiske brand, og virksomheden fremstiller 4K-tv’er i tre størrelser; 50, 55 og 65-tommer. Det er svært at finde priser, der matcher deres.

Billedkvaliteten er højere end prisen angiver, blandt andet på grund af de tynde rammer, der omgiver skærmen. Designet er minimalistisk, hvilket får det til at se dyrere ud, end det er. Derudover kan man bruge Google Assistant. Det har ikke Dolby Vision og Dolby Atmos, men tilslutningsmulighederne er mere end rigelige.

Pris fra cirka 3.500 kroner.

Se også: Bedste 4K smart tv

De bedste 4K Android-tv, september 2020 

Guiden til de bedste 4K Android smart TV er fra september 2020. Den er baseret på test fra store udenlandske specialmedier. Alle modeller kan købes på nettet – enten i Danmark eller på for eksempel Amazon.

Se også: Guide til bedste smart tv