Huawei Band 4 klar i Danmark – se pris på det nye aktivitetsur
Huawei lancerer nu aktivitetsuret Band 4 i Danmark. Band 4 er en fitness tracker, der hjælper dig med at holde styr på din sundhed, både når du træner og slapper af – det kan for eksempel måle hjerterytme og dine søvnstadier. Se funktioner og pris på Huawei Band 4.
Huawei Band 4 -funktioner og pris
Analyserer søvn, hjertefrekvens og iltmætning i kroppen
Huawei Band 4 indeholder en række teknologier, som gør det muligt at måle både din hjertefrekvens, din iltmætning og dit søvnmønster. Der sidder både intelligente og optiske komponenter, processorchips og AI-algoritmer i fitness-trackeren, der overvåger din hjertefrekvens. Huawei oplyser, at det sker med stor nøjagtighed.
Band 4 kan på den måde blandt andet måle din iltmætning – et forhold, der kan påvirke din koncentration, dit energiniveau og dit helbred.
Også ens søvnmønster og søvnkvalitet bliver analyseret af Band 4. Det sker ved at kombinere data fra hjertemåleren og data om aktivitet fra dit håndled. På den måde kan du blive klogere på, hvor længe du er i de forskellige søvnstadier: den dybe søvn, den lette søvn og den drømmende REM-søvn.
Se også: Priser på fitness trackere
Større og bedre skærm
Den nye model af Huaweis aktivitetsur har en større skærm med skarpere farver og kontraster end set hos tidligere modeller. På urets display kan du under træning aflæse intensiteten ved at kigge på din hjerterytme, og samtidig måler Band 4 din hjerterytmes maksimumkapacitet og vibrerer, hvis du overbelaster dig selv under træning.
Batteriet rækker til syv til ni dage, så batteritiden er bestemt godkendt – batteritiden afhænger af, hvor mange af armbåndets funktioner du har slået til ad gangen.
Se også: Bedste fitness trackere
Tilgængelighed og pris på Huawei Band 4
Huawei Band 4 kommer til Danmark i to farver, pink og sort. Den vejledende pris er 349 kroner og den nye fitness-tracker kan købes fra den 21. november. Den nye aktivitetstracker når dermed at komme ud i butikkerne i god til op til julesalget, hvor der formentlig bliver langet mange fitness-trackere som denne over diskene.
Se også: Nyheder om fitness trackere