Huawei Watch 3 kommer, men ikke lige med det samme
Det var i et interview med TechRadar, at Yu blev spurgt om et muligt tredje Huawei-smartwatch. Det kommer, sagde han, men slog samtidig fast, at Huawei ikke har travlt med at lancere et tredje ur, da Watch 2 stadig sælger godt. Han kom dog ikke nærmere ind på, hvornår en lancering kunne finde sted, men kommentaren om det stærke salg af Watch 2 betyder nok, at der heller ikke kommer et Watch 3 sammen med Huawei P20.
Intet Huawei Watch 3 på MWC 2018
Det er heller ikke mange rygter, vi har hørt om et Watch 3, og det selvom det er et helt år siden, Watch 2 blev præsenteret ved MWC 2017. Der var nok nogle, der tænkte, at Huawei ville præsentere tredje generation af deres smartwatches ved dette års MWC, men sådan blev det altså ikke.
Huawei Watch 3 kan derimod blive præsenteret på IFA til september. Huawei har tidligere præsenteret produkter på IFA, så det kan være til den tid, vi får et nyt smartwatch fra kineserne. Men måske må vi vente endnu længere, det vil tiden vise.
Se også: Priser på smartwatch
MateBook X Pro og MediaPad M5
I stedet kom Huawei med andre sager som MateBook X Pro og MediaPad M5. P20-smartphones må vi dog nok vente på til en anden god gang, nemlig i slutningen af marts. Den forventes nemlig at blive præsenteret ved en event 27. marts i Paris.
Blandt rygterne om den er, at der kan være hele tre kameraer med, og det er altså tre kameraer samlet på bagsiden.
Se også: Anmeldelse af smartwatch