Huawei Watch GT Active Edition – funktioner og pris

Huawei Watch GT Active Edition har en batterilevetid på 2 uger og er en fitnesstracker "skræddersyet til det aktive liv". Se funktioner og pris.

Huawei Watch GT Active Edition – funktioner og pris

Huawei har siden lanceringen af smartwatch-serien Huawei Watch GT i oktober 2018 solgt over 1 million GT-wearables på globalt plan. Nu kommer den så i en ny udgave, nemlig Huawei Watch GT Active Edition.

Active Edition er produceret i rustfrit stål i et samme design som forgængerne Classic og Sport edition, men kommer med en 3,5 cm AMOLED HD-skærm med touchfunktion og opløsning på 454 x 454.

Huawei Watch GT Active Edition har rem, der fås i mørkegrøn og som skulle gøre uret behageligt at have på i hverdagen og være modstandsdygtigt over for vand, sved og skidt under sport.

Se også: Priser på smartwatch

 

Udstyret med Triathlon- og søvntracker

Ud over at understøtte en række tracking-muligheder for både indendørs og udendørs træning, kommer Huawei Watch GT Active Edition med et helt nyt Triathlon mode. Uret kan måle præcist under de tre udendørs Triathlon-dicipliner svømning, cykling og løb samt måle skiftetiden mellem disciplinerne.

Af andre funktioner understøtter Huawei Watch GT Active Edition aktivitetstracking, som ved hjælp af Huaweis egen hjertemålerteknologi, TruSeen 3.0, tracker og notificerer brugeren om puls både i hviletilstand og under sport. Trackeren kan bl.a. sættes op til at råde brugeren til at intensivere træningen ud fra pulsmål, som personen har indstillet det til på forhånd.

Den nye Active Edition måler dog ikke kun aktivitet i vågen tilstand, men tracker også brugerens søvnmønster igennem teknologien TruSleep 2.0. Baseret på over 200 indkodede forslag og den målte søvnkvalitet giver trackeren personlige anbefalinger til, hvad man kan gøre for at forbedre sin søvn.

Når brugeren har sit Huawei Watch GT på, skelner det mellem forskellige aktiviteter, såsom hverdagsbrug, søvn og motion, og kan via en strømspare-algoritme tilpasse strømforbruget til den konkrete brugssituation

Se også: Guide til de bedste smartwatch

 

Batteritid på to uger

Det nye smartwatch har en batterilevetid på to uger ved typisk brug og har netop fået sit navn for at understrege den lange batterilevetid. GT, som er en forkortelse for det italienske Gran Turismo, er en direkte reference til bilindustrien og de sportsvogne, der kører lange distancer med høj hastighed.

 

Pris og tilgængelighed

Den vejledende udsalgspris for Huawei Watch GT Active er 1.899 kroner. Køber man den nye Huawei P30 Pro, der netop er lanceret og sat til salg, så følger uret gratis med, hvis man køber det senest den 7. april.

Uret fås også i de to tidligere lancerede udgaver Huawei Watch GT Classic Edition og Huawei Watch GT Sport Edition.

Se også: Nyheder om smartwatch