Hugo Boss og Tommy Hilfiger på vej med Android Wear 2.0-ure
Vi var ellers ved at tro, at der ikke ville komme mere ny Android Wear-hardware, men der troede vi forkert, for på det seneste er der dukket flere produkter op. Blandt de nyeste annonceringer finder vi Hugo Boss og Tommy Hilfigers smartwatches og i går kunne vi skrive om nyt smartwatch fra Diesel.
Se også: Priser på smartwatch
Smartwatch fra Hugo Boss og Tommy Hilfiger
De to ure fra Hugo Boss og Tommy Hilfiger blev annonceret ved Baselworld 2017. Hugo Boss-uret bærer navnet Touch og har et klassisk og formelt design med læderrem. Ifølge Wearebale får uret ikke pulsmåler, men derimod NFC og kommer til at koste over 3.000 kroner. Lanceringen forventes at være i august.
Tommy Hilfiger-uret har en uformel metalrem og er meget tro mod mærkets look. Urskiven er for eksempel meget patriotisk set med amerikanske briller. Dette ur har hverken pulsmåler eller NFC. Prisen er dog stadig i den høje ende og ligger på knap 3.000 kroner.
Se også: Anmeldelse af smartwatch
Intet nyt om markeder de sælges på
Meget mere end som så ved vi endnu ikke om urene. De kan have andre funktioner, som vi ikke kender til endnu, og de præcise størrelser har vi heller ikke. Endelig er det ikke afsløret hvilke markeder, der får fornøjelsen af urene. Vi fortæller selvfølgelig mere, så snart vi har mere information.
Se også: De bedste smartwatch