Jonathan Ive: ”iWatch vil slå Schweiz’ urindustri ihjel”
Citatet, der er i spil, har lidt karakter af” jamen den sagde han, jeg sværger”, men vi lader det gå for denne gang, da det trods at stammer fra New York Times.
Den store amerikanske avis skulle have talt med en designer hos Apple, som selvfølgelig ikke vil nævnes ved navn, for at høre mere om, hvordan det er at arbejde sammen med Jonathan Ive, der er chefdesigner hos Apple.
Den anonyme designer skulle være blevet spurgt til Ives syn på Apples smartwatch, iWatch og hvad den kommer til at betyde for verden, ifølge Ive. Ive har store forventninger til iWatch. Han skulle have sagt, at iWatch er virkelig cool og vil give Schweiz store problemer.
Med Schweiz menes der selvfølgelig ikke landet i sig selv, men den schweiziske urtradition, som ifølge Ive får det svært, når først iWatch kommer ud på markedet.
Bestemt store ord selv for Apple, men da Apple lancerede iPhone i 2007, skabte det også så stor ravage på mobilmarkedet, at tidligere giganter som BlackBerry og Nokia har måttet kaste håndkædet i ringen.
Se pris på iPhone i stor prisguide.
Det bliver spændende at se, om Apples iWatch kan skabe lige så store dønninger i urbranchen, når den en gang bliver lanceret.