Level Home kommer med deres mindste Smart Lock nogensinde

Level Lock skulle være den hidtil mindste smart lock nogensinde - og den har stadig de smarte funktioner, man forventer.

Level Home kommer med deres mindste Smart Lock nogensinde

En del smart lock har et design, der afslører, at de er netop det, en smart lock. Det skyldes, at designet ofte består i store paneler på forsiden med teknologi som fingeraftrykslæsere og tastaturer, som man skal trykke koden ind på. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det kan være lidt for åbenlyst for alles smag.

Smart lock Level Lock er meget lille

Er man ude efter en smart lock, der måske ikke er lige så åbenlys som produkt, kan det være værd at se på den nyeste smart lock fra Level Home, Level Lock.

Ifølge selskabet selv er dette den mindste smart lock, de nogensinde har lavet og faktisk kalder de den også for den mindste smart lock nogensinde. Ud fra billeder tyder meget på, at de har ret.

Ved første øjekast ligner Level Lock en dørlås, så de fleste bemærker den nok ikke engang, hvis de passerer dit hus.

Se også: Guide til de bedste smart låse

Har alle smarte funktioner man forventer

Trods sin størrelse har den dog alle de funktioner, man forventer sig af en smart lock. Det handler blandt andet om nøglefri adgang, hvor man låser op med sin telefon. Den fungerer også med platforme til smarte hjem som HomeKit, og understøtter både Amazons Alexa og Ring.

Man kan også bruge den til at låse bilen op og i, og den sender notifikationer. Desuden kan du dele nøglen med venner og familie.

Se også: Priser på smart home produkter

Pris på Level Lock

Lyder dette interessant, har Level Lock en startpris på 249 dollars for basisversionen, mens versionen med touch-kontroller koster 329 dollars.

Se også: Nyheder om smart home