Lufttaxi-startuppen Archer fremviser lille elektrisk fly
Archer Aviation er et startup inden for luftfart, der er baseret i Santa Clara i USA. De har lige fremvist et nyt elektrisk fly. Ifølge selskabet skal modellen være grunden i en fremtidig flåde af lufttaxier, der skal flyve på kryds og tværs i byer og hjælpe med trængslen på gaderne. Men som det ofte er tilfældet med startups, kunne selskabet ikke demonstrere flyets evne til at gøre det, det rent faktisk skal, nemlig flyve.
Flyvende taxi præsenteret i USA
Ved et event i Los Angeles i sidste uge blev flyet vist frem i pomp og pragt komplet med lyskegler, betagende billeder og musik. Flyet har tolv rotorer og går under navnet Maker. Vægten ligger på 1508 kilo, og det hele ligner en hybrid mellem et fly og en helikopter, hvor to vinger har hver seks rotorer, der stikker ud fra det æggeformede skrog.
Den kan flyve op til 60 mil, knap 100 kilometer takket være sit batteri på 75 kWh. Maxhastigheden er på 150 mph (240 km/t), og vingefanget er på godt tolv meter. Når flyet suser rundt omkring seks kilometer oppe i luften, skal det efter sigene være 100X mindre støjende end en helikopter og kun afgive 45 decibel i lyd, noget der svarer til en højlydt fugl.
En af Archers grundlæggere fortalte, at Maker er et ”full-scale, two-passenger demonstrator aircraft”.
Se også: Find billige priser på gadgets
Vil have kommerciel model klar i 2024
Som nævnt demonstrerede de ikke Makers flyveegenskaber, og de nævnte heller ikke noget om, hvornår de regner med at få tilladelse til testflyvninger. Med tiden vil selskabet også udvikle et fly med fem siddepladser, der skal fungere som hovedfartøj, når deres virksomhed er fuldt udviklet. Det skal ske i 2024.
Den type fartøj, som Archer udvikler, kaldes som oftest en flyvende bil, men de ligner sjældent traditionelle biler. De kører på elektricitet og kan kun tage en håndfuld personer med ombord. De er tiltænkt korte flyveture i bymiljø eller inden for afgrænsede regioner. Med sine tilt-rotorer er Maker designet til at løfte og lande vertikalt som en helikopter og derefter skifte til at bevæge sig fremad som et fly.
Der er allerede en del andre startups, der udvikler lignende produkter, såkaldte electric vertical takeoff and landing (eVTOL), men de er endnu ikke ude i kommercielt brug.
Se også: Japansk firma tester flyvende biler
Har milliarder i ryggen
Archer har for nylig skaffet kapital på 1,1 milliard dollars ved at blive offentlig via en omvendt fusion med et special acquisition company (SPAC). Fusionen, der er vurderet til 3,8 milliarder, får også støtte fra Stellantis, der er moderselskabet til Fiat, Chrysler og Peugeot, samt United Airlines.
United har bestilt 200 elektriske Archer eVTOL-enheder til en pris på en milliard dollars, men planer om eventuelt at køber yderligere 100 enheder for 500 millioner dollars.
Se også: Billige telefoner
Beskyldes for at overtræde patentrettigheder
De er også blevet sagsøgt af rivalen Wisk Aero, der mener, at Archer har stjålet forretningshemmeligheder og overtrådt patentrettigheder.
Wisk, der er et samarbejde mellem Boeing og Kitty Hawk, har for nylig bedt retten om ta hindre Archer i at benytte deres teknologi, og den amerikanske regering er i gang med at undersøge sagen. Archer har siden sagsøgt Wisk for at komme med falske beskyldninger omkring overtrædelserne.
Se også: Nyheder om flyvende taxier og biler