MagSafe-oplader kan skade kreditkort, pas og sikkerhedsbadge
Hører man til dem, der har en ny iPhone 12 og en MagSafe magnetisk oplader, skal man være forsigtig med en del af sine andre ting og sager. Ellers kan det gøre ondt i pengepungen og det udover den saftige pris for selve telefonen.
Apple advarer mod brugen af MagSafe
I sidste uge lagde Apple et nyt supportdokument ud på sin webside. Her oplyser de kunderne om, at man altid skal fjerne alting fra telefonens etui, inden man lader den med den magnetiske oplader. Forbindelsen mellem telefonen og opladeren kan nemlig skade både kreditkort, pas og diverse tags, man har til for eksempel sit arbejdsplads. Alt der har en radiochip eller magnetstribe helt enkelt.
”Før du placerer din iPhone på din MagSafe-oplader, sørg for at ingen andre objekter (som kreditkort, hotelnøgler eller transitkort) eller andre genstande er mellem dem. Hvis din enhed har et metaletui eller hvis det er tykt, fjern det. Har du et MagSafe-etui, kan du lade det være på”, står der i supportdokumentet.
Se også: Anmeldelse af iPhone 12 Pro
Tegnebogsetui kan bruges uden problemer
Supportdokumentet fra Apple fremhæver også, at selskabets nye MagSafe-system, der ellers er blevet hyldet af anmelderne for den enkle og pålidelige fremgangsmåde, har sine begrænsninger. Apple sælger en række MagSafe-etuier til deres nye iPhone 12-serie. Der er også en tegnebogsvariant, der magnetisk fæster sig på bagsiden af en iPhone og alle kompatible MagSafe-etuier.
Trods alle tekniske fiksfakserier ved både iPhones og andre populære produkter, er de stadig nødt til at følge fysiske og kemiske love. I dette tilfælde handler det om, at magneter og kreditkort aldrig har været et godt match. Alligevel skriver Apple på sin hjemmeside, at tegnebogsdelen kan bruges uden risiko med kreditkort og lignende.
Se også: Hvilken iPhone skal man købe?
Advarer mod at iPhone bliver varm med MagSafe
Apple advarer også om, at telefonerne kan blive varme, når de lader op med MagSafe. Hvis batteriet bliver for varmt, begrænser telefonen automatisk opladningen, indtil telefonen er kølet af igen. Derefter begynder den at lade igen, skriver Apple og opfordrer samtidig til, at man i den situation flytter telefonen og opladeren til et køligere sted.
Håber man derimod på at kunne få hurtigere opladning ved at sætte sin iPhones lightning-kabel til MagSafe-opladeren, så kan man glemme alt om det. Ifølge Apple skifter opladeren til lightning-stikket som standard, hvis man kobler telefonen til der.
Se også: Nyheder om tilbehør til iPhone
Efterfølgende nyt om emnet
Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 26/10/2020 fortsatte vi fortællingen med artiklen MagSafe lader 50 procent langsommere op end kabel – Følg det videre forløb her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..