Der sælges flere wearables, især smartwatch
Ifølge nyeste data fra International Data Corporation (IDC), regner myndigheden med, at der ved årets udgang er solgt godt 125 millioner wearables i løbet af 2018. Kommer det til at stemme, er det en stigning på 8,2 procent i forhold til 2017.
Mindre vækst end sidste år for wearables
Ser man bare på væksten, bemærker IDC dog, at 2018 kommer til at ligge lidt efter 2017, altså at væksten i år er mindre end sidste år. Det mener IDC dog kun er et midlertidigt fald i væksten, da de spår om en større vækst de kommende år frem til 2022.
Mest dominerende i det øgede salg ligger smartwatches, der er blevet mere og mere populære. Derfor mener man nu, at 4,6 procent af de solgte wearables i 2022 vil være smartwatches.
Se også: Test af de bedste smartwatch
Apple Watch klart dominerende blandt smartwatch
Delt op på styresystemer mener IDC, at watchOS fortsat vil dominere de kommende år. De estimerer, at der vil være solgt 20,2 millioner Apple Watch-enheder i slutningen af 2018, hvilket betyder en markedsandel på 16,2 procent. I 2022 menes disse tal at være steget en smule til 17,3 procent og 34,5 millioner enheder.
I modsætning hertil forventes Googles Wear OS kun til at ramme 5,4 millioner solgte enheder i 2018, hvilket er 4,3 procent af markedet og 19,6 millioner i 2022, svarende til 9,8 procent af markedet. Selvom Google altså fortsætter med at ligge bag Apple, forventes de at vokse mere procentvis i perioden end Apple.
Apples vækst for perioden er på 14,3 procent, mens Googles er på 38 procent. Med andre ord haler Google langsomt ind på konkurrenten.
Se også: Test af de bedste fitness trackere
Øvrige producenter med stor vækst
Med i denne sammenligning er ikke andre Android-ure, der har et andet styresystem end Wear OS. Også de forventes at øge i antal solgte enheder fra 8 millioner i 2018 til 17,6 millioner i 2022.
Nogenlunde samme vækst forventes for den kategori, IDC kalder Andre i rapporten.
Se også: Priser på smartwatch
Fitness trackere vil opleve fald
En konkurrent til smartwatches er smarte armbånd – også kladet fitness trackere eller aktivitetsarmbånd. Dem forventer IDC dog ikke meget af. Faktisk forventer de der et fald på helt op til 6,6 procent i 2018 sammenlignet med 2017.
I de kommende år forventes det marked at stagnere med et forventet samlet salg i slutningen af 2018 på 45,1 million og i 2022 på 45,9 millioner. Vækstprocenten er med andre ord stort set lig nul.
Se også: Nyheder om wearables
Det sidste nye
Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. d. 12/5/2018 dykkede vi igen ned i emnet med historien Test og anmeldelse: Apple Watch series 3 LTE – Bedste smartwatch lige nu! – Klik her og læs den fulde artikel.. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..