Marketingbilleder af Google Pixel Watch lækket
Wear OS oplevede en øget popularitet, efter at Samsung droppede sin egen platform til fordel for Googles software til smartwatch. Men det betyder ikke, at Google dropper alle planer om et Google Watach.
Google har i hvert fald forsøgt sig, tyder alting på, og uret skulle have været lanceret ved Pixel 6-eventet. På grund af den globale mangel på chips, udsatte Google lanceringen til begyndelsen af 2022.
Google Pixel Watch
Nu har vi ventet i flere år på et Google Pixel Watch, så et par måneder fra eller til gør ikke så meget. Designet og brandingen skal efter sigende være bestemt.
Navnet bliver Google Pixel Watch, og det får et design uden ramme og med en krone som eneste hardwareknap. Front Page Techs Jon Prosser har desuden fået fingre i marketingbilleder af uret.
Brugerfladen har Material You-looket, og det ser ud til, at fokus kommer til at ligge på helbredstracking. Det kan også indebære integration af Fitbit-tjenester med tanke på, at Google opkøbte Fitbit tidligere i år. Det ser på den anden side ud til, at sundhedsfunktionerne har det almindelige Google Fit-design.
Se også: Billige smartwatch
Pixel Fold ikke droppet
Og for resten siger Prosser, at Google Pixel Fold ikke er blevet droppet. Der gik ellers tidligere rygter om, at Google havde valgt at droppe en fold-mobil i Pixel-serien, så det bliver spændende at se, om det holder stik.
Se også: Nyheder om smartwatch