Meta demonstrerer Project Cambria VR-headset
Sidste år begyndte Meta konstruktionen af sin Presence Platform på Quest VR-headsettet, der har begrænsede egenskaber inden for mixed reality. Det kan for eksempel vise dit rigtige tastatur i et virtuelt arbejdsmiljø, eller det kan forankre genstande til steder i virkeligheden, så et virtuelt skakbræt for eksempel bliver stående på sofabordet mellem spilomgangene, hvis det er der, man har placeret det.
Avanceret VR-headset
Meta arbejder på et meget mere avanceret headset, der indtil videre har arbejdsnavnet Project Cambria, og med det skal Quest-headsettets mixed reality tages et skridt videre.
Det nye headset skal have bedre kameraer, så man kan få gennemstrømning i høj opløsning og i fuld farve. Forbedrede sensorer og algoritmer skal give en mere nøjagtig gengivelse af dine omgivelser, så den virtuelle verden kan tilpasse sig og interagere mere realistisk til den virkelige.
Se også: Hurtig internet til virtual reality
Project Cambria-headset vist frem
En video af CEO Mark Zuckerberg, der prøver headsettet er blevet offentliggjort, men selve headsettet er pixeleret, da det stadig er under udvikling. Vi får dog stadig en ide om, hvilken form for interaktion vi kan forvente os.
Demoens titel er The World Beyond, og den bliver tilgængelig, så man som Quest-bruger snart kan prøve den. Til den tid kan man downloade den fra App Lab.
Endelig er der en video, der opsummerer Metas fremgang med Quest samt viser hvordan, Cambria skal forbedre den virtuelle teknologi i rummet, der er en af hjørnestenene i Metaverse.
Se også: Bedste VR-headset
Klar senere i 2022
Project Cambria-headset kommer senere på året, men de softwarefunktioner, der bruges til at sammenføje den virtuelle og den virkelige verden, kommer på et tidligere tidspunkt, så udviklere kan komme i gang med at skabe oplevelser i mixed reality til headsettet.
Project Cambria er et af fire headsets, som Meta har planer om at lancere i løbet af de næste par år.
Se også: Nyheder om virtual reality