Mulig understøttelse af tredjeparts urskiver til Apple Watch
Det er ikke mange tredjeparts urskiver, man kan få til Apple Watch. Nike og Hermes kan man få fra, men begge de to er nærmest partnere med Apple. Derudover har det stort ikke været muligt for udviklere at lave skiver til Apple Watch, selvom det længe har været efterspurgt.
Urskiver til Apple Watch fra andre producenter
Det kan der dog blive lavet om på nu, hvis vi skal tro kode, der er fundet i watchOS 4.3.1. Det er folkene hos 9to5Mac, der har opdaget koden, der kan være udviklernes drøm. Koden skulle nemlig efter sigende nævne tredjeparts urskiver til Apple Watch, hvilket kan være et tegn på, at det er på vej i en af de næste opdateringer.
Det er dog ikke noget, der allerede er at finde i den kode, der er ude, så man kan ikke bruge det endnu. Dog må vi se det som et tegn på, at Apple overvejer understøttelse af tredjeparts urskiver.
Se også: Priser på Apple Watch
Mere nyt på WWDC 2018
Vi må helt enkelt vente og se, hvornår der kommer en opdatering, hvor understøttelsen er med. Det kan være den næste version, watchOS 5, der formentlig kommer ved WWDC 2018.
Samtidig kan det være, at det aldrig kommer til at se dagens lys. Så lad være med at skrue forventningerne helt op endnu, men vi tror på det! Apple Watch i nyeste generation er faktisk blevet et af de bedste smartwatch på markedet og det vil klæde det, hvis man fik lidt flere muligheder for tilpasning.
Se også: Guide til Apple Watch