Nanoleaf Essentials LED-pære og lightstrip funker med HomeKit

Nanoleaf kommer med opdatering til Essentials med LED-pære og lightstrip, der understøtter Apple HomeKit. Det giver flere muligheder.

Nanoleaf Essentials LED-pære og lightstrip funker med HomeKit

Nanoleaf er kendte for at udvikle lyspaneler i modulform til at hænge på væggen. Nu har de netop annonceret en ny serie af ”Essentials” med en ny pære og en lightstrip.

Nanoleaf Essentials fungerer med HomeKit

Smart Color Changing LED Bulb og LED Lightstrip er enklere løsninger til hverdagsbrug og skal bruges sammen med lyspanelerne. De er kompatible med Apple HomeKit og understøtter dermed HomeKit Adaptive Lightning. HomeKit Adaptive Lightning giver mulighed for, at de skifter farvetemperatur i løbet af dagen.

Køligere lystemperaturer, der bedre passer til dagslys om dagen, og mindre blåt lys om aftenen, så man sover bedre. Essentials Blub har en ret unik form og understøtter farvetemperaturer på mellem 2700 og 6500 K. Gennemsnitlig lysstyrke ligger på 806 lumens, mens max er op 1100 lumens.

Lightstripen har fire LED-lamper per LED set, to varme og to kolde, og der er 21 LED set per meter. Lightstripen er omkring 2 meter lang og kan udvides med ekstra strips på omkring en meter hver. De kan beskæres, som man ønsker og kan blive op til 10 meter med en maximum lysstyrke mellem 2000 og 2200 lumens.

Se også: De bedste smart pærer

Essentials kan arbejde sammen med Thread mesh netværk

Ifølge Nanoleaf er Essentials det første lysprodukt, der kan arbejde sammen med Thread, der er et mesh netværk med lav forsinkelse og strømbesparende. Med understøttelsen af Thread kan kunderne regne med forbedret forbindelse, større kontrolvidde og mulighed for at lave egne skemaer.

Nanoleaf har planer om at tilføje smarte funktioner og måder at integrere på med senere opdateringer. Det handler blandt andet om Color Scenes, Screen Mirror og Rhythm Music Sync, der kommer via Thread. Det er ikke nødvendigt med en hub til Nanleafs produkter, de forbindes til HomeKit via Bluetooth.

Se også: Bedste smart plugs

Pris og tilgængelighed

Essentials fra Nanoleaf kommer eksklusivt i Apples butikker og i Apples webbutik. A19 Bulb ligger på en pris på 20 dollars, mens Lightstrip koster 50 dollars.

I skrivende stund er der intet oplyst om tilgængelig i den danske version af Apple Store på nettet.

Se også: Nyheder om smart lys