Nokia PureBook Pro-laptops kommer til Danmark – se pris

Nokia kommer snart med to laptops, PureBook Laptops - og de bliver sat til salg i Danmark. Se funktioner og priser på de nye bærbare computere.

Nokia PureBook Pro-laptops kommer til Danmark – se pris

Nokia har licenseret sit mærke til en producent, og resultatet er en ny serie af laptops – PureBook Pro. PureBook Pro laptoppen kommer med to skærmstørrelser at vælge imellem – 17,3 tommer og 15,6 tommer. Det er det franske startup-selskab OFF Global, der er producenten bag efter at have indgået en licensaftale med Nokia om at sende laptoppen på markedet i 22 lande verden over.

Specifikationer og funktioner

Laptoppen har en overside i aluminium, afrundede hjørner, en stor trackpad og baggrundsbelyst tastatur. Begge størrelser kommer med Full HD IPS-paneler med op til 250 nits lysstyrke, men der er ingen mulighed for at vælge CPU. Det er Intel Core i3-1220P med 8 GB RAM og 512 GB SSD, der gælder.

nokia purebook pro

17-tommer versionen har et batteri på 63 Wh og vejer hele 2,5 kg., mens lillebror på 15 tommer har et batteri på 57 Wh og vejer lidt mindre, nemlig 1,7 kg.

Når det gælder porte og stik, er der ingen forskel på de to versioner. De har begge to USB-C 3,2, et USB-A 3.2 og et 3,5 mm lydstik.

Farvemæssigt kan man vælge mellem blå, grå, sølv eller rød, og Noka PureBook Pro skal være at finde på hylderne fra andet kvartal af 2022 hos udvalgte forhandlere.

Se også: Simkort til laptops

Kommer til salg i Danmark

Til at begynde med kommer man til at kunne købe laptoppen i Danmark, Frankrig, Belgien, Finland, Sverige, Luxemburg, Holland, Østrig, Tyskland, Irland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Norge, Island, Storbritannien, Schweiz, Marokko, Tunesien, Canada og Thailand.

Det er lidt interessant, at Indien ikke er med på listen over lande. Den populære webbutik Flipkart har licens til at producere og sælge laptops under Nokias mærke i Indien.

Se også: De bedste laptops

Pris på Nokia PureBook Pro

Nokia PureBook Pro 15,6 tommer får en pris på 699 euro, mens 17-tommer versionen kommer til at koste 799 euro. Direkte omregnet svarer det til cirka 4.700 kroner og 5.400 kroner. Sammenlign priser på laptops her.

OFF Global har planer om at lancere andre laptopmodeller senere i 2022.

Se også: Nyheder om laptops