Nothings to nye trådløse in ear-høretelefoner afsløret før tid
I sidste uge afslørede Nothing, at de earbuds, der skal bliver annonceret officielt den 18. april, er Nothing Ear og Nothing Ear (a)
I samme omgang er det Nothings intention af ”nulstille” sin navngivningsplan og dermed skippe de tal, der tidligere fortalte os, hvilken generation et produkt tilhørte.
Nu er begge de nye modeller lækket med både billeder og specifikationer.
Se også: Nyheder om smartwatches og gadgets
Nothing Ear får velkendt design og pris
Lad os starte med at se nærmere på topmodellen, Nothing Ear. Efter sigende bliver prisen på de nye earbuds 150 euro, og ikke helt overraskende skal de tage over efter Nothing Ear (2). Sidstnævnte fik samme europæiske pris og en dansk pris på 1.190 kroner, så det forventer vi også, at de nye Nothing Ear kommer til at koste.
Nothing Ear har en IP54-klassificering af støv- og vandtæthed, mens etuiet har en IPX2-klassificering. Man får 7,5 timers batteritid i de nye earbuds med ANC slukket. Etuiet giver i alt 33 timers batteritid. Nothing Ear kommer i sort og hvid med samme transparente tema, som vi efterhånden kender det fra Nothing.
Nothing Ear (a) – samme funktioner til halv pris
Nothing Ear (a) er en billigere model til 100 euro, hvis vi skal tro de lækkede oplysninger. Det vil svare til lige knap 600 kroner. For den pris får man stadig aktiv støjreducering, understøttelse af to samtidige forbindelser og lynopladning, som vi også finder i Ear.
Ear (a) holder strøm i otte timer med ANC slukket, mens etuiet giver i alt 38 timers batteritid. Også disse earbuds er IP54-kassificerede, og af en eller anden årsag er etuiet faktisk bedre med en IP55-klassificering.
Ear (a) skal efter sigende kunne fås i sort, hvid og gul. Her hævder kilden bag de lækkede oplysninger, at den gule variant skulle være mere miljøvenlig uden at sige mere om, hvad det går ud på. Så her må vi væbne os med lidt tålmodighed og se, hvad Nothing har at sige ved annonceringen den 18. april.
Alt i alt ser ud til at være på vej med et fornuftigt udvalg af trådløse in ear-høretelefoner.
Se også: Trådløse in ear-høretelefoner med mest smæk for skillingen