Ny Google Nest Hub kan overvåge din søvn
Google har præsenteret den anden generation af Nest Hub. Den nye model byder på flere forbedringer af hardwaren og en ny funktion til at tracke søvn.
Google Nest Hub kan tracke din søvn
Nyt design og styring med bevægelser
Designet er blevet opgraderet med en glasfront helt uden ramme om og den kommer i fire farver – Chalk, Charcoal, Sand og en ny valgmulighed Mist. Samtidig er den konstrueret af genbrugsmaterialer.
Den nye Nest Hub har også fået en opdatering af højtalerne med 50 procent mere bas. Med bevægelsessensorerne på forsiden kan man afspille og pause musikken ved at holde håndfladen foran skærmen.
Som med Nest Mini og Nest Audio kan den nye Nest Hub også udføre visse Assistant-opgaver på enheden sen med en on-device machine learning-chip i stedet for først at gå via Googles servere.
Se også: Test af smart speaker
Sleep Sensing – sover du godt?
Den mest fremtrædende nye funktion er Sleep Sensing. Med en funktion med navnet Motion Sense, der fungerer via en Soli lavenergisradar på forsiden af enheden, kan den nye Nest Hub tracke kroppens bevægelser, mens man sover.
Man skal bare have den på bordet ved siden af sengen. Sleep Sensing kan overvåge flere forskellige ting, blandt andet hoste og snorken, men også hvordan lyset og temperaturen ændrer sig i rummet. Alt dette sker ved hjælp af mikrofon, lys- og temperatursensorer.
Al denne information bliver til en søvnoversigt for den person, der sover lige ved siden af Nest hub. Man kan altså kun tracke en person ad gangen. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil bruge funktionen, og der er ikke noget kamera i Nest Hub, som man behøver at være urolig for.
Sleep Sensing kommer til at være tilgængelig som en gratis preview frem til næste år. Samtidig undersøger Google muligheden for at integrere denne funktion med Fitbits søvntracking.
Se også: Billige smarte højtalere
Pris og tilgængelighed
Anden generation af Nest Hub ligger på en pris på 100 dollars og kan allerede nu forudbestilles i USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Australien via Google Store og andre forhandlere.
Man kan altså ikke købe den i Danmark endnu på officiel vis hos Google selv, men mon ikke den snart ryger til salg hos webshoppene – det tror vi.
Se også: Nyheder om smart speakers