Nyt Huawei Watch kan måle din søvn efter alle kunstens regler
Det er gået lidt op og ned for Huawei Watch-enhederne. Det første ur fra Huawei var noget af det bedste Wear OS-udstyr, man kunne få, mens dets efterfølger var noget af en skuffelse. Nu kommer der tilsyneladende snart en ny generation af Huawei Watch, selvom selskabet tidligere på året sagde, at der ville gå et godt stykke tid endnu, før de ville sende endnu et ur på gaden.
Nyt Huawei Watch – men intet om 4G
Indikationen på, at et nyt ur er på vej, får vi fra de amerikanske myndigheder, for et ur med modelnummer FTN-B19 lige er blevet certificeret hos FCC. Dokumenterne afslører ikke meget om hardwaren. Der står mest noget om trådløse overføringer, samt at uret understøtter både NFC og GPS.
Til gengæld står der ikke noget om mobilnetopkobling, kun Bluetooth.
Se også: Priser på Huawei Watch
Har “videnskabelig søvnovervågning”
Opladningsdocken kan forbindes via USB-C, hvilket gør det hele lidt nemmere. Batteriet er på 410 mAh. De funktioner, der nævnes, er måling af hjertefrekvens samt ”videnskabelig søvnovervågning”. Det lyder spændende, ikke mindst fordi, der ikke er andre Wear OS-ure på markedet, der har sidste nævnte type funktion.
Google Fit kan logge og vise søvndata fra en tredjepartsapp, men har ikke en officiel Fit-app, der kan måle søvn.
Med i dokumenterne er også et billede af indstillingsoversigten, der afslører, at skærmen er rund. Nu håber vi bare, at Huawei finder tilbage til et godt design, i stil med det originale Huawei Watch, og smider den nye Wear 3100 processor i uret.
Se også: Nyheder om Huawei Watch