OnePlus Band: Ny fitness tracker på vej med gode specs
OnePlus er store i Indien og for eksempel selskabets fjernsyn præsenteret på de kanter først. Det samme ser nu ud til at ske for selskabets første fitness tracker. I hvert fald teaser OnePlus’s indiske Twitter-profil nu selskabets første fitness tracker.
OnePlus Band – fitness tracker med pulsmåler og iltmåling af blodet
Produktet skulle hedde OnePlus Band og vil hjælpe med at man når sine fitness-mål og med at gøre ens liv lettere. Det oplyses også, at det kan tracke kvaliteten af ens søvn.
Tweetet linket til Amazon i Indien, hvor der står, at fitness trackeren også har real time pulsmåler.
Twitter-profilen Ishan Agarwal skulle også have oplysninger om trackeren og oplyser, at det også kan måle iltoptagelse i blodet. På træningsdelen har den 13 indbyggede træningsindstillinger. Skærmen skulle være 1,1 tommer stor af typen OLED, batteritiden skulle være op til 14 dage (det kan næsten ikke være med aktiv pulsmåler døgnet rundt). Endelig er den også vandtæt med IP68-certificering.
Se også: Guide til de bedste fitness trackere
Realistisk dansk pris
Trackeren skulle blive lanceret om en uges tid og prisen skulle være på cirka 35 dollars. Direkte omregnet til danske kroner er det cirka 210 kroner.
En realistisk dansk pris vil nok være 249 eller 299 kroner. Hvis den altså kommer til Danmark. Noget kunne tyde på, at det indiske marked prioriteres her i starten i hvert fald.
Det vil være oplagt at få det ud på markedet her til foråret, hvor folk igen for alvor får kridtet løbeskoene. Særligt hvis fitness centre kan åbne igen.
Se også: Find billig fitness tracker
Smartwatch på vej også
OnePlus’s CEO Pete Lau har for nylig bekræftet, at de også kommer med et rigtig smartwatch. Det skulle være baseret på WearOS. Derfor giver det også mening, at der kommer en billigere fitness tracker til at komme bredt ud.
Se også: Nyheder om fitness tracker