OnePlus Watch-patent afslører nye detaljer
OnePlus har sikret sig to designs til deres kommende smartwatch og med i patentdokumenterne er ganske detaljerede tegninger. Det er et rundt ur, der minder en del om Vivo Watch, som har samme ejere som OnePlus. Remmene er derimod noget særligt.
OnePlus Watch med to remme
Den første af dem hører til de lidt mere sporty af slagsen og ligner noget, man ser på et smart armbånd. Den minder også om Sport Bands til Apple Watch, men denne er nok lavet i silikone.
Den anden ser mere ud som læder, og i enden af remmen sidder et spænde, der får remmen til at skille sig ud fra mængden designmæssigt og skal være med til at lokke kunderne til.
Begge versioner af uret ser ud til at have to knapper på siden, samt en optisk sensor til at måle hjertefrekvens. Derudover er der noget, der ligner opladningspins, og en mekanisme til hurtigt at skifte rem.
Se også: Priser på smarte ure
Også i Cyberpunk 2077 version
Tidligere har vi hørt, at der kommer en Cyberpunk 2077-version af uret. Trods de mange rygter, der har floreret, ved vi dog stadig ikke noget om lanceringsdato. Lige nu gætter de fleste på marts.
Se også: Nyheder om smartwatch